Ekspert: Derfor raser tyrkerne over københavnsk skulptur

Tyrkiet protesterer over en skulptur i København, der skal minde 100-året for det armenske folkedrab. Tyrkerne opfatter sig som uskyldige, forklarer en ekspert.

Sådan ser tegnestuen Invivias tegning af skulpturen til Kultorvet ud.
Læs mere
Fold sammen

Tyrkiet er igen i det røde felt over brugen af begrebet »folkedrab« om fordrivelsen af armenierne fra Det Osmanniske Rige, der kostede op mod 1,5 millioner mennesker livet i 1915.

Københavns Kommune har givet en gruppe studerende lov til at opstille en skulptur på Kultorvet til markering af 100-året for begivenhederne, og det møder kritik fra Tyrkiet, som flere gange tidligere har protesteret mod arrangementer, der bruger betegnelsen »folkedrab«.

Det er et standpunkt, som tyrkerne holder fast i af flere grunde, fortæller Deniz Serinci, der er dansk journalist og forfatter med en bachelor i historie. Han har selv en tyrkisk baggrund, og er netop nu ved at interviewe borgere i Tyrkiet, Armenien og Danmark om emnet.

»Tyrkiet frygter, at ofrenes efterkommere kræver økonomisk erstatning, hvis de indrømmer, at folkedrabet fandt sted. De frygter også en territorial indrømmelse - at armeniere kan komme og sige, de vil have et område af Østtyrkiet tilbage, som indtil 1915 var beboet af rigtig mange armeniere,« forklarer Deniz Serinci.

Disse to årsager bunder dog i en urealistisk frygt, vurderer flere eksperter ifølge Deniz Serinci. Den virkelige årsag handler om selvopfattelsen i den tyrkiske befolkning.

»Den virkelige årsag til, at de ikke vil indrømme folkemordet er, at de så ville forkaste den tyrkiske selvopfattelse, som den kommer til udtryk i tyrkiske skolebøger,« siger han.

»Jeg har selv gået i tyrkisk skole i ni år, hvor jeg fik at vide, at tyrkere aldrig har gjort noget ondt mod andre folkeslag. Det var altid det kristne, imperialistiske Vesten, der slog muslimer ihjel. Det er svært at komme 100 år efter og sige til 75 millioner tyrkere, at alt, hvad de har lært i 100 år, er løgn,« siger Deniz Serinci.

Tyrkiets ambassade i Danmark skriver i en mail til Politiken, at det er »moralsk uholdbart og juridisk ubegrundet« at kalde begivenhederne i Armenien et folkedrab, og ambassaden har gjort det klart, at den er skuffet over opsættelsen af skulpturen på Kultorvet.

Ikke desto mindre blev flere gerningsmænd efter blodsudgydelserne i 1915 idømt dødsstraf for netop folkedrab, fortæller Deniz Serinci.

»Så Tyrkiet ved i virkeligheden godt, at det fandt sted, men man valgte at benægte det, da Osmannerriget gik ned og Tyrkiet blev skabt,« siger han.

Han mener ikke, der er risiko for, at Tyrkiet vil gøre et større nummer ud af skulpturen, der skal stilles op på Kultorvet i København, da det er studerende og ikke den danske stat, der står bag den.