Ekspert: »Der er bestemt en risiko for at blive udsat for vold«

Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil gøre det nemmere at få erstatning efter sager om vold på arbejdspladsen. Forslaget bliver vel modtaget af både ekspert og Socialdemokraterne.

MODELFOTO. En ekspert roser et forslag om at gøre det nemmere for offentligt ansatte at få erstatning for vold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskere skal have lettere ved at få erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdet.

Forslaget fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten kommer som en reaktion på en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der viser, at mange offentligt ansatte udsættes for vold på arbejdspladsen.

Blandt andet har 37 procent af socialpædagogerne, 33 procent af social- og sundhedsassistenterne og 25 procent af portørerne oplevet vold på egen krop. Ofte er gerningsmændene socialt udsatte eller psykisk syge personer, der reagerer voldsomt, når de føler sig pressede.

Annie Høgh, professor ved Københavns Universitets og ekspert i arbejds- og organisationspsykologi, mener, at forslaget rammer ned i et område, hvor der er behov for regulering.

»Det er et godt initiativ, for der er bestemt en risiko for at blive udsat for vold på socialpædagogiske institutioner, specialskoler eller psykiatriske afdelinger, hvor man arbejder med mennesker, der ikke er helt velfungerende,« siger hun.

I dag er der ingen regler om, at medarbejderen eller arbejdspladsen skal have en ansvarsforsikring, der udløser erstatning for vold. Derfor skal den ansatte eller arbejdspladsen selv tegne den, men en kommune kan ikke kan tegne ansvarsforsikring for borgere, da det er i strid med kommunalfuldmagten.

Dermed er et sagsanlæg og en civil retssag ofte den eneste metode til at få erstatning, men det skal ændres ved at give arbejdsgiverne ret til at tegne en udvidet erhvervsforsikring, mener EL og DF, der fremsætter et fælles beslutningsforslag i Folketinget.

»Mange får ikke erstatning, da de ikke vil anmelde sagen til politiet, fordi gerningsmanden er psykisk syg og ikke har haft til hensigt at gøre skade. Vi skal i stedet give arbejdsgiverne mulighed for at tegne en udvidet erhvervsforsikring, som dækker skader begået mod de ansatte,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Han bakkes op af Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Jørgen Arbo-Bæhr (Ø).

»En retssag er ikke en optimal løsning, da det kan gå ud over svage borgere, som ikke har forvoldt skade med vilje. Det kan også tage lang tid i det civile retssystem. Derfor skal det være nemmere at gå til,« siger han.

Hos Socialdemokraterne tager man godt imod forslaget, selv om man vil holde et møde, inden der bliver givet løfter.

»Det er selvfølgelig uacceptabelt, at ansatte udsættes for vold, og det er arbejdsgives ansvar at sikre, det ikke sker. Når det er sagt, kan det være interessant at bede Beskæftigelsesministeriet undersøge, hvor stort dette problem er. Jeg siger ikke, vi skal lave særlove eller igangsætte alt for dyre undersøgelser, men det er klart, vi skal sikre os, at der ikke er et stort overset problem,« siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).

Ifølge professor Annie Høgh er det helt essentielle ved det nye forslag, at man kan undgå civile retssager og stadig have mulighed for at få erstatning og hjælp.

»Det er en rigtig god idé, hvis forbedringerne går gennem arbejdsskadesystemet, så det ikke udvikler sig til politisager. Mange ansatte har ikke lyst til at politianmelde en dement beboer på et plejehjem eller en ung person fra en specialskole. Men derfor kan der sagtens være et behov for at få hjælp og støtte,« siger Annie Høgh.