Ekspert: Dansk imamlov kan ende med at blive vand på ekstremisternes mølle

Tirsdag ventes regeringen, S, DF, LA, SF og K at indgå en politisk aftale om den sidste del af den såkaldte imampakke. Ifølge eksperter vil den i bedste fald indskrænke radikalisering »delvist« og i værste fald gå ekstremisternes ærinde.

Eksperter er skeptiske over for politikernes forsøg på at forebygge radikalisering med en såkaldt imampakke. Der bør i stedet gøres en indsats for at modvirke polarisering, lyder det. Foto: Lars Helsinghof Bæk Fold sammen
Læs mere

Et politisk forsøg på at vingeskyde ekstreme islamister og forebygge radikalisering rammer ved siden af og kan i værste fald blive et vådeskud.

Sådan lyder vurderingen fra Line Lerche Mørck, professor i forebyggelse af bande­involvering og radikalisering ved Aarhus Universitet på dagen, hvor V, S, DF, LA, K og SF forhandler sidste del af den såkaldte imampakke.

»Jeg vil sætte meget stort spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen elementer i den her pakke, der reelt vil kunne forebygge voldelig ekstremisme og terrorangreb, hvis det er det, der er formålet. Det lugter af populisme og stemmejagt. De politiske partier skal vise, at de er handlekraftige,« siger Line Lerche Mørck.

Hun advarer de seks partier ved forhandlingsbordet om at binde sig til en aftale, der lægger op til, at Udlændingestyrelsen skal lave en liste med ekstreme religiøse forkyndere, som ikke skal kunne få visum til Danmark. Det er også på tegnebrættet at kriminalisere visse ytringer, hvis de bliver fremsat af religiøse prædikanter i en undervisningssituation, hvilket fra flere sider på forhånd er blevet kritiseret for at underminere ytringsfriheden.

Tilsyn med friskoler strammes

Tidligere i forhandlingerne af imampakken, som blev sat i gang efter TV 2-dokumentaren »Moskeerne bag sløret«, er de seks partier blevet enige om at stramme tilsynet med friskoler og tilføre den ansvarlige styrelse nye medarbejdere med »sproglige kompetencer og kendskab til ikke-vestlige kulturer som for eksempel arabisk«. Derudover har partierne aftalt at stramme loven om folkeoplysning, så udemokratiske foreninger hverken kan modtage tilskud eller få stillet lokaler til rådighed. Men Line Lerche Mørck er skeptisk:

»Man risikerer at medvirke til en yderligere polarisering i samfundet med en stigmatisering og mistænkeliggørelse af muslimer. Hvis vi reelt vil forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme, bør vi i virkeligheden gøre mere for at modvirke polariseringen i samfundet, som er stærkt tiltagende.«

Professoren roser samtidig regeringens initiativ til et vidensnetværk på området, så der er »håb om at fremtidig lovgivning i højere grad bygger på forskningen«.

Problem med liste over de uvelkomne

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Stockholm er en smule mere positiv over for de aktuelle ideer og mener, at listen over de uvelkomne »sender et vigtigt signal«.

»Det vil formentlig hjælpe delvist, men det løser ikke problemet,« siger Magnus Rans­torp og henviser til, at ekstreme prædikener blandt andet stadig vil blive delt online, og samtidig peger han på en række praktiske problemer med listen over de uvelkomne. Eksempelvis kan EU-borgere ikke komme på, og det er et åbent spørgsmål, om listen kan omgås ved blot at rejse på visum fra et andet EU-land.

Den konservative integrationsordfører Naser Khader siger om påstanden om stigmatisering, at den lyder mere som et politisk statement end forskning.

»Vi står over for en kæmpe udfordring med radikalisering. Det er hot at være en del af en jihadistgruppe. Og så er vi politikere sat til at finde løsninger, og der er ingen, der siger, at de her forslag skal stå alene. Der skal gøres mange ting – også i forhold til ghettoer, skoler og på retsområdet,« siger Naser Khader.

Han anerkender, at der også sker radikalisering på nettet, men forskellen på nettet og en levende hadprædikant, tilføjer Khader, svarer til forskellen på stemningen i Parken til en stor forboldkamp, og så at se den hjemme i stuen.