Ekspert afviser myte: Blå og røde regeringer sælger lige gerne statslige virksomheder

Socialdemokratiske regeringer har siden begyndelsen af 1990erne solgt statslige virksomheder for flere penge, end borgerlige regeringer har. Men det er et tilfælde snarere end en tendens, forklarer en ekspert.

Foto: Kasper Palsnov. Ekstra Bladet kunne i lørdags fortælle, at regeringen og et flertal i Finansudvalget har solgt Statens Serum Instituts vaccinefabrik for 15 millioner kroner til et saudiarabisk familiedynasti, Aljomaih.
Læs mere
Fold sammen

Det er først og fremmest for at skaffe penge til statskassen, at skiftende regeringer siden 1990 har solgt hele eller dele af en række statslige virksomheder.

Det forklarer professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen, der har beskæftiget sig indgående med frasalg af statslige virksomheder i mange år.

Ekstra Bladet kunne i lørdags fortælle, at regeringen og et flertal i Finansudvalget har solgt Statens Serum Instituts vaccinefabrik for 15 millioner kroner til et saudiarabisk familiedynasti, Aljomaih.

Salget er det seneste i en meget lang række af hele eller delvise frasalg af statsselskaber som Girobank, Københavns Lufthavne, Scandlines, det daværende Tele Danmark og de 19 procent af aktierne i Dong, som den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i 2014 købte.

Salg, der har indbragt den danske stat omkring 50 milliarder kroner, har en opgørelse fra Finansministeriet tidligere vist.

Og ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen er der god ræson i at sælge det statslige virksomhedsarvesølv fra.

For ud over altså at rejse provenu og frigøre midler, som ellers ville være bundet i de statslige virksomheder, så er det siden 1980erne gået op for vestlige regeringer og deres embedsværk, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt at drive statslig erhvervsvirksomhed.

Således bliver virksomhederne »noget mere effektive og en del mere smidige«, når de bliver solgt fra, lyder det fra Jørgen Grønnegaard Christensen, der forklarer baggrunden for frasalgene således:

»Stiller frasalg af statslige virksomheder forbrugerne ringere? Nej. Stiller frasalg de offentlige myndigheders mulighed for at regulere det pågældende område ringere? Nej. Giver frasalg en højere grad af effektivt i opgaveløsningen? Ja - i hvert fald i de tilfælde, hvor en statslig virksomhed ikke ender som et privat monopol.«

I 2014 i forbindelse med salget af Dong viste Berlingske Business' gennemgang af de seneste 25 års salg af statslige aktieposter i Danmark, at socialdemokratiske regeringer har tegnet sig for de tungeste privatiseringer.

Men ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen er de fleste frasalg af statslige virksomheder meget veltilrettelagte og ofte planlagt over en årrække. Og derfor kan man ikke entydigt sige, at røde regeringer er mere tilbøjelige til at sælge statslige virksomheder. Sådan er det i Danmark, og sådan er det også i resten af den vestlige verden.

»At socialdemokratiske regeringer herhjemme har solgt statslige virksomheder for flere penge, end blå regeringer har, er blot et udtryk for, at de har haft regeringsmagten, når sagerne har været modnet til, at man politisk kunne skride til et salg,« mener Jørgen Grønnegaard Christensen.

Frasalg påvirker ikke stemmeafgivningen – kun når det udløser mediestorm

Ifølge professor og valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager er frasalget af statslige virksomheder næppe noget, der påvirker vælgerne nævneværdigt, når de skal afgøre, hvor deres kryds skal sættes.

»Meget ofte vil det ikke være noget, vælgerne overhovedet lægger mærke til. Men hvis der efterfølgende er komplikationer i forbindelse med salget - enten på grund af køberen eller på grund af omstændighederne ved salget - kan det ende med at blive en sag, der kan påvirke stemmeafgivningen,« siger Rune Stubager med henvisning til den debat, der var omkring salget af Dong-aktier til Goldman Sachs i 2014.

VLAK-regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at staten ikke skal eje selskaber, »som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder«, og regeringen agter at »igangsætte en analyse af yderligere privatiseringer«.