Efter voldsomt overfald: Pind vil slå hårdere ned på voldsmænd

Regeringen vil skærpe straffen for grov vold. Særlig umotiveret gadevold har justitsminister Søren Pinds fokus, og i disse sager skal voldsmænd have en tredjedel længere fængselsstraf. Markant skærpelse, ifølge ekspert. Bred politisk opbakning.

Justitsminister Søren Pind (V) lægger op til en skærpelse af straffene for grov vold. (Foto: Linda Kastrup) Fold sammen
Læs mere

Hun troede på et tidspunkt, at hun skulle dø, da slagene med cykellåsen faldt ned over hende fra de tre gerningsmand. Ved siden af på brostenene i vinterkulden lå hendes kæreste.

Sådan har Nanna Skovmand selv forklaret om det voldsomme overfald, hun var udsat for for halvandet år siden, da hun var nået næsten hjem til lejligheden på Vesterbro med sin kæreste efter en juleaften med familien. Parret blev tildelt adskillige slag og spark med en wirelås. Gerningsmændene på dengang 16, 17 og 19 år fik henholdsvis ti måneders fængsel og et års fængsel.

Fængselsstraffe af den længde er imidlertid slet ikke tilstrækkelige, lyder meldingen nu fra justitsminister Søren Pind (V), der med baggrund i bl.a. Nanna-sagen vil skærpe straffen for grov vold begået af flere gerningsmænd i forening. Regeringen afsætter i sit forslag til en ny finanslov, der ventes fremlagt i begyndelsen af næste uge, 90 mio. kroner frem mod 2020 til en såkaldt strafskærpelsespulje. Pengene skal bruges til at huse flere personer i længere tid i de danske fængsler.

»Det handler om retfærdighed for ofrene og respekt for samfundet. Vi ved i det moderne samfund, hvad vold betyder for det enkelte menneske, og hvordan overgreb trækker lange spor. Derfor har vi i dag ingen undskyldning for ikke at gøre noget, og jeg synes, der har været en diskrepans mellem den forståelse og det strafniveau, der har været,« siger Søren Pind.

En tredjedel længere fængselsstraf

I første omgang lægger han op til, at en fængselsstraf forlænges med en tredjedel i forhold til det strafniveau, vi kender i dag, når der er tale om grov vold begået af flere personer i forening. En forbrydelse, der i dag resulterer i en dom på tre års fængsel, skal altså fremover give fire år bag tremmer. Konkret vil justitsministeren sætte ændringen igennem ved en lovændring, hvor det skal skrives ind i lovbemærkningerne, at strafniveauet skal hæves med en tredjedel i forhold til den hidtige retspraksis.

»Umotiverede gruppeoverfald mod helt almindelige mennesker skal have markante konsekvenser. Det er sager som det overfald, vi så den juleaften (Nanna-sagen red.), der slår mig, som et punkt, hvor jeg gerne vil skærpe straffen,« siger justitsministeren.

Samtidig ser Søren Pind gerne, at straffen for anden grov vold i det hele taget – altså også når det begås af enkeltpersoner – ligeledes skærpes, men han vil lade det være op til forhandlingerne med de øvrige politiske partier bag en ny finanslov at afgøre, hvordan man bedst bruger de resterende millioner fra strafskærpelsespuljen.

Desuden skal voldsmænd i gentagelsestilfælde som et udgangspunkt have lagt yderligere 50 procent oven i deres straf. I dag kan der i særlige tilfælde gives en tillægsstraf på 50 procent.

Hårdere domme efterlyses

Skærpelsen i de grove voldssager kommer i kølvandet på allerede vedtagne beslutninger om at hæve straffen for pædofili og voldtægt og kommer på trods af, at antallet af sager om grov vold har været faldende. I 2005 var der ifølge tal fra Justitsministeriet knap 1.000 sager om grov vold, mens der i 2014 var 675 sager.

Justitsministeren slår fast, at han ser strafferammerne på op til seks års fængsel – og ekstraordinært grove tilfælde op til ti år – som tilstrækkelige, men at det er domstolenes udnyttelse af rammerne, han vil påvirke.

Du synes, du er i din gode ret til at diktere et andet niveau, end vi ser i dag. Kan det ikke være dig, der har en anden forventning til strafudmåling end dommere og domsmænd?

»Det føler jeg, at jeg er i mine gode ret til med Folketingets flertal. Det er klart, at når domsmænd møder virkeligheden, så bliver den ofte anderledes end skitseret i aviserne, men det er min opgave at kigge på det generelt, og i mine øjne er stafniveauet ikke passende i forhold i forhold til det, der kan forventes. Men dommerne har stadigvæk selv skønnet i sidste ende i de konkrete sager.«

Er du ikke ude i detailregulering af vores dommerstand?

»Det er dér, den politiske opgave ligger. Vi skal sørge for at afspejle borgernes retsfølelse. Men det er også derfor, jeg ikke er tilhænger af minimumsstraf, for så fjerner vi skønnet for dommerne. Jeg har stor respekt for domstolenes rolle, men jeg ved også, hvad der er vores rolle,« siger han.

Søren Pind håber, at strengere straffe for vold vil have en præventiv effekt, men understreger, at det vigtigste er at skabe »en større sammenhæng mellem retfærdighed og strafstørrelse«.

En politisk opgave

Spørger man professor i strafferet Jørn Vestergaard er et politisk flertal i sin gode ret til at bestemme strafniveauet i bestemte typer straffesager, så længe man ikke blander sig i konkrete sager. Men at tro på en præventiv effekt har ingen hold i virkeligheden, mener han.

»Det er temmelig markant at hæve strafniveauet med en tredjedel, og man kan spørge sig selv, om det er nødvendigt, men det afspejler det til enhver tid herskende retskulturelle klima i Folketinget. Men at forestille sig, at det gør nogen som helst forskel i forhold til en præventiv effekt, så der bliver færre sager, er fuldstændig illusorisk ifølge al tilgængelig forskning,« siger Jørn Vestergaard.

På Christiansborg er der bred opbakning til justitsministerens tiltag.

Den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, erklærer sig således »fuldstændig enig« med regeringen. Han ser gerne, at man lader de konkrete strafskærpelser gælde for grov vold i det hele taget og ikke kun for grov vold begået i forening.

»Grov vold begået af enkeltpersoner er jo lige så uacceptabelt som grov vold begået i forening. Så selvfølgelig skal det straffes lige så hårdt,« siger han.

I det hele taget mener Pape, at straffene for alle former for personfarlig kriminalitet skal skærpes som led i forhandlingerne.

Fløjene splittede

Også Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen er klar til generelt strengere straffe: »Det er vigtigt, at vi giver domstolene et fingerpeg om, hvor vi vil have strafniveauet, og i grove voldssager skal det være væsentlig højere. Væsentligt højere.«

Enhedslistens retsordfører Rune Lund forholder sig omvendt kritisk til forslaget, hvis der ikke er tale om en præventiv effekt.

»Når det kommer til økonomisk kriminalitet eller skatteunddragelse, vil vi gerne straffe hårdere. For det er nøje planlagt. Grov vold er til gengæld noget, der typisk begås af mennesker, der er påvirkede af stoffer og alkohol. Og hvis man er det, så tænker man ikke på, at Søren Pind lige har hævet straffene med en tredjedel, og så kommer der ikke andet ud af det, end at vi får nogle flere smidt længere i fængsel.«