Efter uro om NATO og opsigtsvækkende udtalelser: Skipper giver markant indrømmelse – og sender klar besked til partisoldater

Pernille Skipper, Enhedslistens tidligere politiske ordfører og et af de mest fremtrædende medlemmer i folketingsgruppen, giver nu en særlig indrømmelse i spørgsmålet om NATO. Efter flere opsigtsvækkende udtalelser fra partikolleger sender hun samtidig en klar besked.

Enhedslisten er historisk »gået forrest« i kritikken af NATO, mener Pernille Skipper. Men Ruslands invasion af Ukraine har ændret både hendes og partiets verdensopfattelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ruslands invasion af Ukraine har affødt »en masse« diskussioner i Enhedslisten.

Partiet, der med Pernille Skippers ord »gik forrest« i kritikken af krigene i Irak og Afghanistan og historisk har været »meget kritisk« over for oprustning, har allerede blåstemplet dansk våbendonation direkte til Ukraine.

Selvom partiet ikke ville være med til at sende danske forstærkninger til NATO-samarbejdet i Baltikum og stadig fastholder sin skepsis over for alliancen, giver Skipper – Enhedslistens tidligere politiske ordfører og et af de mest fremtrædende medlemmer i folketingsgruppen – nu endnu en markant indrømmelse.

For når hun ser, hvad Rusland og Putin har gang i, er det godt, at NATO findes.

»Det er det jo, ja,« sagde Pernille Skipper torsdag i P1 Morgen.

I Enhedslistens principprogram står der ellers, at partiet »arbejder for dansk udmeldelse af NATO« og for, »at det danske militær nedlægges«.

Siden Rusland-Ukraine-krigen brød ud for en uge siden, er Enhedslisten dog blødt mere og mere op i spørgsmålet.

Hidtil har man – med Pernille Skipper og nuværende politisk ordfører Mai Villadsen i spidsen – understreget, det ikke giver mening at melde Danmark ud af NATO »i nuværende situation«, og så længe der ikke findes et reelt alternativ.

Men nu erkender Pernille Skipper, at alternativet, som partiet kalder »et nordisk samarbejde«, er blevet »mere urealistisk«.

»Det er i hvert fald klart, at det (nordiske forsvarssamarbejde, red.) er blevet mere urealistisk efter det, der skete, da Putins soldater rykkede ind i Ukraine på den måde. Så er det klart, at det at skabe et alternativ er kommet længere væk. Det bliver man jo nødt til at indse,« sagde Skipper i et andet P1-program, »Slotsholmen«, senere torsdag.

Ifølge den tidligere politiske ordfører har et nordisk forsvarssamarbejde indtil for nylig ikke været et »fatamorgana«, eftersom Finland og Sverige har stået uden for NATO.

Efter Ruslands invasion er debatten om NATO-medlemskab imidlertid blusset op i disse lande.

»Ret stærke diskussioner«

Den seneste uge har der i det hele taget været stor diskussion om Enhedslistens politik.

Folketingsmedlem Christian Juhl og hovedbestyrelsesmedlem Mikael Hertoft har med forskellige formuleringer givet udtryk for, at Ukraine efter deres opfattelse selv bærer en del af ansvaret for, at landet er blevet invaderet.

Til Berlingske udtalte Mikael Hertoft blandt andet, at »den forskruede verdensopfattelse bygger på, at han (Putin, red.) føler sig presset af den oprustning, NATO har foretaget«, mens han til Jyllands-Posten sagde, at han ikke ved, »om Ukraine er en nationalstat«, og at »jeg har ikke den opfattelse, at nationalgrænser er evige og uforanderlige«.

Onsdag fik det Pelle Dragsted, partiets uofficielle chefideolog, tidligere folketingsmedlem og nu medlem af både hovedbestyrelsen og af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, til at skære det ud i pap.

»Det er helt afgørende, at man ikke sender signaler, der kan tolkes som en forståelse af Rusland. For der er ikke plads til nogen forståelse af de handlinger, som de har begået nu. Det er utilgiveligt, der er ikke nogen forklaring, og der er ikke noget forsvar for dem,« sagde Pelle Dragsted til Berlingske.

Og i P1 Morgen torsdag lød det fra Pernille Skipper, at man i Enhedslisten drøfter, om det skal have konsekvenser at bryde partilinjen.

Her er der nemlig »nogle ret stærke diskussioner« om, hvad det »bør og ikke bør føre til«, må man forstå.

Pernille Skipper understregede, at det i sidste ende er op til medlemmerne og vælgerne at bestemme, hvem der kan være medlem af partiet, og hvem der ikke kan.

Berlingske ville gerne have stillet flere opklarende spørgsmål om både NATO-indrømmelsen og de potentielle konsekvenser for medlemmer, der ikke følger partilinjen. Pernille Skipper henviser dog til Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm.

Flyvholm er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.