Efter udskældte reformer vil politikere nu give de studerende en gulerod

I fremtiden skal studerende kunne tage en pause efter endt bachelor og stadig have førsteret til en plads på deres kandidat. For der skal ro i uddannelsessystemet, lyder det fra flere partier.

Politikere vil nu udvide retskravet og give de studerende mulighed for et pusterum. Foto: Demonstration. Studerende demonstrerer mod studiereform, der giver universitetet bonus, hvis den studerende kommer hurtigere igennem, ligesom det ikke længere bliver tilladt at holde pause for at lave noget andet undervejs. Onsdag 27. november 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Der er for meget hastværk på de videregående uddannelser.

Reformer og regler stresser de studerende gennem studiet. Èn særlig regel forhindrer mange i at tage til udlandet eller få noget erhvervserfaring efter deres bachelor.

Reglen om retskravet.

Flere politiske partier vil nu nytænke kravet. For de studerende skal have lidt mere ro, lyder det.

I dag har universitetsstuderende krav på en plads på deres »naturlige overbygning«, hvis de starter efter endt bachelor. Hvis de ikke søger ind direkte, er de ikke sikret en plads, men skal søge på lige vilkår som andre ansøgere.

Det udgør et problem for mange studerende. På flere kandidatuddannelser er mængden af ansøgere nemlig så høj, at bachelorstuderende på studieretningen risikerer ikke at kunne tage deres kandidat, medmindre de starter direkte.

Diskussionen om retskravet er ikke ny. Tilbage i 2015 ville den daværende SR-regering udvide det med to år, men nåede ikke at få det gennemført inden den mistedet regeringsmagten. Nu ser der ud til at tegne sig et flertal på Christiansborg. Både Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti støtter op om SFs forslag om at udvide retskravet, og regeringspartiet Venstre »ser på det med meget positive øjne«.

Står det til SF, skal retskravet udvides til fem år. Antallet af år er dog til diskussion, da nogle partier foreslår tre år. Fordelene ved at udvide retskravet er der dog enighed om.

Ifølge uddannelsesordfører for SF Jacob Mark forhindrer de nuværende regler de studerende i at forfølge andre ambitioner.

»De studerende er bange for at gå ud på arbejdsmarkedet, fordi de så mister pladsen på deres kandidat. Men vi mener, at det har en stor værdi for deres læring at komme ud i verden og ud på arbejdsmarkedet, inden de er færdiguddannede,« siger Jacob Mark.

Også i regeringens største parti, Venstre, vil uddannelsesordfører Mads Fuglede se på forslaget med »meget positive øjne«. Det bør dog være op til »embedsmandshavet« i ministerierne at beslutte, hvor længe og hvor mange uddannelser et udvidet retskrav skal gælde. Men ifølge Mads Fuglede er der flest fordele ved forslaget.

»Det blinde fokus på, at en uddannelse kun er en kandidatgrad, er en tænkning, vi skal gøre op med. Folk skal også have lov til at gå ud i verden og opleve noget og komme tilbage endnu dygtigere. Bekymringen kan dog være, at nogle studerende vil bruge længere tid på at blive færdige,« siger han.

Opgør med performancekulturen

De studerende har længe ønsket, at retskravet skulle udvides.

I et system, der bliver stadig mere ophedet, er der brug for at give de studerende flere muligheder, lyder det fra forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost.

»Uddannelsessystemet er blevet utrolig rigidt. På grund af fremdriftsreformen kan studerende ikke tage en pause eller udfolde andre mål og drømme i deres liv. Vi er nødt til at erkende, at den række af reformer, der er blevet indført de sidste par år, har berøvet de studerende fleksibilitet. Det kan det her forslag afhjælpe,« siger hun.

Forkvinden henviser til fremdriftsreformen, SU-reformen, indførelsen af dimensionering og uddannelsesloftet.

Tiltagene har skabt en »performancekultur« domineret af konkurrence og karakterræs. Det kommer ifølge Sana Mahin Doost til udtryk i universiteternes trivselsundersøgelser, der de seneste år kun har peget én vej: De studerende har det svært i livet og er mere stressede.

Hvorfor kan vi ikke bare fjerne retskravet, så alle ansøger på lige vilkår?

»Så risikerer vi, at folk ikke kan få deres kandidat. Vi mener, at alle har ret til at få en hel uddannelse. I Danmark har vi ikke noget bachelor-arbejdsmarked, for de fleste er det nødvendigt at få en kandidat på et tidspunkt. Hvis vi fjerner retskravet, risikerer vi at stå med en generation, der ikke får lov til at få en hel uddannelse,« siger Sana Mahin Doost.

Også Danske Universiteter, samarbejdsorganisationen for landets otte universiteter, støtter op om et udvidet retskrav. Direktør, Jesper Langergaard ,vedkender, at det giver en ekstra administrativ udfordring, men de studerende »vægter højest«, lyder det.

Forslaget kan desuden bidrage til mere udveksling af viden mellem universiteterne og erhvervslivet, vurderer underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, og det er »guld værd« for både uddannelsesinstitutioner og virksomheder, mener hun.

»Den studerende kan efter et år eller to på arbejdsmarkedet gå tilbage til sin underviser og fortælle, hvad der foregår i den virkelige verden.Omvendt kan de tage alt det, de lærer på skolen, med ud til virksomheden. Jo tidligere vi får den vidensudveksling, jo bedre,« lyder det fra Charlotte Rønhof.

Hos Socialdemokratiet vil uddannelsesordfører, Mette Reissmann, dog ikke tage stilling til det konkrete forslag. Hun vil gerne diskutere fordele og ulemper, men henviser til, at partierne i denne uge skal diskutere et forslag fra regeringen, der skal gøre erhvervskandidaten mere fleksibel.

Forslaget er en forsøgsordning, hvor en række institutioner kan udbyde en 2-årig erhvervskandidat som 4-årig kandidat, hvor den studerende bruger halvdelen af sin tid på arbejdsmarkedet.

»Måske skal vi først se, hvad erfaringerne er der,« siger hun.

Men regeringens forslag kommer kun til at have indflydelse for »meget, meget få« studerende, mener Radikales Sofie Carsten Nielsen. Hun var uddannelsesminister, da SR-regeringen i sin tid ønskede at udvide retskravet. Hun mener stadig, at det er nødvendigt.

»Vi bør udvide retskravet og gøre det muligt for alle at have en deltidskandidat, så det de har mulighed for at lave relevante projekter eller et relevant job ved siden af, for at få noget synergi,« siger hun.

Læs mere