Flere styrelser har efterhånden pakket den sidste flyttekasse og meldt deres ankomst i provinsen. Men flere medarbejdere har valgt at beholde hjemadressen og er i stedet blevet pendlere.
I alt 3.900 stillinger skal rykkes fra hovedstadsområdet ud i resten af Danmark. Sådan lød beskeden i regeringens storstilede plan om udflytning af statslige arbejdspladser.
Men ikke alle har været lige begejstrede for regeringens plan. Godt 200 af i alt 1.959 medarbejdere, der indtil videre er flyttet ud, har ikke flyttet bopælen efter arbejdspladsens nye placering. Det svarer til godt en ud af ti.
De har i stedet valgt at forlænge deres transporttid til arbejdspladsen.
Det viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget blandt de berørte styrelser. 24 ud af 28 styrelser har svaret på rundspørgen. Flere styrelser er lagt sammen siden udflytningen.
I praksis betyder det, at medarbejdere for eksempel er blevet boende på Sjælland, selv om arbejdspladsen nu er flyttet til Aalborg. Eller at en københavner har skiftet cyklen ud med toget for nu at møde op i Vordingborg.
Byerne går glip af profit
Et af regeringens formål med udflytningen var blandt andet at skabe vækst i provinsen. Men hvis medarbejdere ikke flytter adressen og familien med, går byerne glip af profit. Det siger ph.d.-studerende Hanne Bat Finke fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
»Når folk pendler til en arbejdsplads, investerer de ikke det samme, som der hvor de bor. Ligesom du heller ikke betaler skat eller køber et hus i arbejdskommunen. Du engagerer dig ikke i lokalområdet,« siger Hanne Bat Finke: »Det er som udgangspunkt negativt, for hele pointen med udflytningen var at skabe mere liv i de byer, hvor arbejdspladserne flyttede til,« siger Hanne Bat Finke.
Hun understreger dog, at pendlende medarbejdere på længere sigt kan betyde, at linjerne mellem land og by udviskes.
»Danskerne kan blive mere vant til at bo i én del af landet og arbejde i en anden. Effekten kan være, at de opdager fordele ved et liv i de mindre byer.«
Bedre vilkår til pendlere
Forhandlingschef Mads Carstensen i Djøf – der repræsenterer mange af de udflyttede medarbejdere – siger, at andelen af pendlere vidner om, at medarbejderne er villige til at være fleksible i forbindelse med udflytningen.
»Derfor skal arbejdsgiverne sikre nogle vilkår, som gør det muligt at pendle,« siger han og henviser til ordninger på nogle arbejdspladser, hvor medarbejderne blandt andet har fået lov til at medregne transporttid i arbejdstiden.
Landdistriktsordfører for Enhedslisten Henning Hyllested ønsker, at det skal være lettere for medarbejderne at flytte med jobbet. Han mener, at antallet af pendlere bør minimeres. Ellers bliver landet »en nation af pendlere«. Det er både skadeligt for miljøet og for den enkelte familie, siger han.
»Sidste gang gik udflytningen for stærkt. Medarbejderne blev behandlet dårligt, da staten ikke ville stille ordentlige garantier for medarbejderne. Mange var bange for at rykke hele deres familie op med rode for så at blive fyret to år efter. Derfor har mange valgt at skifte job eller pendle,« siger han og foreslår, at regeringen stiller en jobgaranti for de medarbejdere, der vælger at flytte med arbejdspladsen.
Landdistriktsordfører for Dansk Folkeparti Mette Hjermind Dencker er ikke overrasket over andelen af pendlere.
»Jeg havde ikke forventet, at medarbejdere fra København og resten af Sjælland ville flytte med. Men jeg synes, det er dejligt, at vores land ikke er større, end at ti procent vælger at pendle,« siger Mette Hjermind Dencker.
Måske en økonomisk bonus
Også Socialdemokratiets landdistriktsordfører, Magnus Heunicke, tager tallene afslappet og ser dem som en naturlig del af arbejdsmarkedet.
»Uanset hvilken virksomhed du besøger, vil der være mindst én ud af ti, som pendler. Hvis du ser imod de store danske provinsbyer, er tallet langt højere. Det er positivt og udtryk for, at udflytningen har kunnet lade sig gøre,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der er på ferie. Men Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, har ikke ondt af pendlerne.
»Fordi vi er et geografisk begrænset land, er transporttiden oftest ikke så lang. Fleksibilitet i forhold til at bevæge sig i forbindelse med arbejde er godt. Nu er det begrænset, hvor længe arbejdspladserne har været flyttet, så jeg kan godt forstå, hvis nogle lige vil se, hvordan det fungerer at pendle.«
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er glad for, at ikke alle har valgt at sige op, men derimod har haft mod på at pendle. Til gengæld så han gerne, at flere flyttede med jobbet.
»Den bedste løsning ville selvfølgelig være, hvis de var flyttet med. Målet må være, at så mange som muligt flytter med arbejdspladsen,« siger Steffen Damsgaard. Han peger på, at regeringen kan gøre mere for, at flere flytter med.
Én løsning kan ifølge ham være, at der i forbindelse med næste udflytning af arbejdspladser skal være en kontant bonus, hvis man flytter sin bopæl med. Ligesom det er vigtigt, at medarbejderne oplever lokalmiljøet i forbindelse med udflytningen: »Staten skal insistere på, at medarbejderne skal ud at se, hvad det er for et sted, de flytter til. Det kan være, arbejdspladsen skal tage nogle ture til byen i forbindelse med udflytningen.«
Innovationsministeriet fremlagde i maj en foreløbig opgørelse, der viste, at i alt 80 procent af medarbejderne i de udflyttede styrelser havde sagt deres arbejde op. Siden er stillinger blevet genbesat.
Regeringen vil i 2018 flytte flere statslige arbejdspladser ud i landet fra København.
