Frederik Vad (S) satte for to uger siden fuldt tryk på den udlændingepolitiske debat.

Det skete på Folketingets talerstol, hvor den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører bedyrede, at vi står overfor en »tredje erkendelse« i udlændingedebatten.

Hvor vi til at starte med erkendte, at antallet af indvandrere betød noget, og dernæst erkendte, at uddannelse og beskæftigelse betød noget, er vi nu nået til endnu en erkendelse:

Skåret ind til benet kan vi ikke længere regne med, at uddannelse og beskæftigelse er nok, hvis vi vil integrere danskere med anden etnisk herkomst, lød det fra Frederik Vad:

»Arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok alene, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra.«

Erkendelsen baserer han blandt andet på en svensk rapport fra det kriminalpræventive råd, der har konkluderet, at såkaldte »muliggørere« misbruger deres ansættelse inden for eksempelvis staten »til fordel for kriminel aktivitet«, samt en række eksempler fra Danmark, der har vist en lignende tendens.

Men hvis uddannelse og beskæftigelse ikke længere er nok, hvad skal der så til for at sikre integrationen?

Opgør eller tillæg

Frederik Vad er hurtig til at komme med sin egen erkendelse i telefonen.

Vi ved ikke meget om fænomenet endnu. Vi har ikke rigtig et overblik.

Alligevel bør vi tage debatten, mener han.

»Der er lommer i vores samfund, hvor mennesker, som har taget gode uddannelser, som har gode sprogkundskaber, som har et arbejde og som har en pletfri straffeattest, alligevel bruger deres position til at undergrave vores samfund,« lyder det fra ham.

Det lyder som et opgør med hele vores forestilling om, at hvis man får uddannelse og job, så bliver man integreret?

»Nej, jeg mener ikke, det er et opgør, men jeg mener, det er et tillæg til vores forståelse af integration,« siger han:

»Vi bruger bare den tid, der er gået, og de erfaringer, vi har draget, til at skabe en bredere erkendelse af, hvad der skal til for at blive integreret.«

Men hvis vi ikke længere kan regne med, at man er godt integreret, hvis man har uddannelse og beskæftigelse, hvordan skal vi så måle integration?

»Vi skal fortsat måle det på alle de parametre, der er gældende i dag. Men derudover skal vi finde nogle veje til at arbejde med kultur, ånd og værdier på en anden måde, end vi gør i dag.«

En debat uden løsninger

Flere gange i interviewet erkender Frederik Vad, at han ikke har nogle konkrete løsninger på hånden, fordi det stadigvæk er en »skrøbelig debat«.

To overordnede løsninger byder han dog ind med.

  • Vi skal have undersøgt fænomenet, så vi får et grundlag, vi kan handle ud fra, og:

  • Vi skal klæde fagpersonale på, så de kan håndtere det, når de møder fænomenet.

Er det ikke præmaturt at starte debatten, når du ikke har nogen konkrete løsninger til, hvordan vi skal imødekomme det?

»Jeg har peget på nogle overordnede løsninger, men jeg har ikke nogen konkrete løsninger endnu. Fordi det er ikke der, vi er, synes jeg. Der er så lidt at bygge på, at jeg vil sammenligne det lidt med begyndelsen af de to første erkendelser på det her område.«

Men der havde man vel konkrete løsninger. Man ville henholdsvis have færre indvandrere og sørge for, at de kom i beskæftigelse. Så når du har startet den her debat, må du vel have et bud på, hvordan man skal gribe det an?

»Vi er nødt til at få mere viden. Og det er noget, jeg arbejder på at finde ud af, hvordan vi kan gøre. Fordi jeg har ikke et svar lige nu.«

Massiv kritik om mistænkeliggørelse

Talen har affødt massiv kritik. Også i Frederik Vads eget bagland.

»Han sætter spørgsmålstegn ved, om veluddannede folk, der er en del af samfundet, har en skjult agenda. Det er en mistænkeliggørelse af en helt masse mennesker og en stærk generalisering,« har Musa Kekec (S), der er medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup, tidligere sagt til Berlingske.

Kan du forstå, hvorfor nogle borgere kan føle sig ramt, når du kommer med den her påstand om, at man, selvom man har taget en uddannelse og betaler sin skat, potentielt kan være i gang med at infiltrere Danmark?

»Nej, det forstår jeg faktisk ikke. Fordi jeg har nuancer med. Jeg siger, det ikke er alle. I alt, hvad jeg skriver, der gør jeg det klart, at det ikke er alle. Og dem, der ikke gør det, skal mødes med ligeværd og respekt.«

Man kan ikke frygte, at man netop mistænkeliggør en hel befolkningsgruppe, når man starter den her debat uden at kunne komme med konkrete bud på, hvad der skal gøres?

»Jamen … Hvad kan jeg gøre andet end at blive ved med at sige to ting. 1: Det er ikke alle. 2: Hvis man kæmper for at blive en del af det her samfund fuldt og helt, så skal man kun mødes med respekt og ligeværd.«