Efter pres overvejer regeringen nye milliarder til Forsvaret

Regeringen er ifølge Berlingske så presset af USA, at en ekstrabevilling til Forsvaret diskuteres.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) rejser mandag til Tyskland, hvor han ifølge Berlingske skal drøfte forsvarssituationen med sin tyske kollega. Billedet er fra et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg om de nye F35 kampfly den 15. marts 2018. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Efter massivt pres fra USA's præsident, Donald Trump, kan nye milliarder være på vej til det danske forsvar.

Det skriver Berlingske lørdag.

I regeringstoppen er der netop nu intense overvejelser om helt ekstraordinært at spendere yderligere milliarder af kroner på det danske forsvar i bestræbelserne på at efterleve de amerikanske krav.

Det erfarer avisen fra flere regeringskilder.

Det sker blot et år efter, at et bredt flertal i Folketinget besluttede at tilføre et historisk stort milliardbeløb til det danske forsvar i et nyt forsvarsforlig.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal på et forsvarsministermøde i Nato midt i næste måned sammen med de øvrige medlemslande præsentere en plan for, hvordan man når Nato-målet om at bruge to procent af bnp på forsvaret i 2024.

Med sidste års forsvarsbudget står Danmark til at nå 1,3 procent af bnp i 2024.

En arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet og Finansministeriet er ifølge Berlingske allerede i gang med at finkæmme statens budgetter for at se, hvorvidt man kan flytte forsvarsrelaterede udgiftsposter fra andre områder over på forsvarsbudgettet.

På den måde er det muligt at løfte forsvarsbudgettet uden at bruge flere penge.

Men ifølge avisens oplysninger forventes den regnskabsmæssige øvelse ikke at kunne give et tilstrækkeligt stort løft. Derfor drøfter man lige nu i regeringens centrale koordinationsudvalg muligheden for at tilføre området flere penge.

Et tiltagende pres fra præsident Trump om at bruge to procent af bnp på forsvaret har sat regeringen under maksimalt pres.

I kredsen af forsvarsordførere betegnes situationen som "regulær voksenmobning" af visse lande, herunder Danmark, skriver Berlingske.

Med det nuværende danske mål på 1,3 procent af bnp i 2024 har Danmark ligget i læ af lande som Tyskland og Holland.

Forud for sidste års Nato-topmøde hævede Tyskland imidlertid sit foreløbige mål til 1,5 procent af bnp i 2024, der er sat som deadline.

Forventningen er, at Holland og også Norge ligeledes hæver deres andele, oplyser kilder til Berlingske.

Derefter frygtes det, at Danmark overlades i en ekstraordinært sårbar situation for det amerikanske pres.

/ritzau/