Efter oksekødrapport: Partier kræver kontrol med landbrugsfonde

Enhedslisten og De Radikale vil i kølvandet på udskældt oksekødrapport øge kontrollen med landbrugets fonde.

Arkivfoto. To af regeringens støttepartier er klar til at reformere landbrugets fonde. Det gælder blandt andre De Radikales landbrugsordfører, Zenia Stampe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To af regeringens støttepartier, Enhedslisten og De Radikale, vil have mere politisk kontrol med landbrugets fonde.

Det skriver Dagbladet Information.

Baggrunden er sagen om den stærkt kritiserede oksekødrapport fra Aarhus Universitet.

Rapporten blev præsenteret som uvildig forskning, men efterfølgende viste det sig, at blandt andet slagteriselskabet Danish Crown var med til at udarbejde den.

I kølvandet på rapporten er det ifølge Information kommet frem, at Danish Crowns topfolk i nogle tilfælde har været inhabile, når de som bestyrelsesmedlemmer i Kvægafgiftsfonden har uddelt penge til forskningsprojekter.

»De her fonde er finansieret på finansloven og ved afgifter, og der synes jeg, vi må have en forventning om, at midlerne bliver forvaltet på en anden måde end i dag,« siger landbrugsordfører hos De Radikale Zenia Stampe.

Kvægafgiftsfonden er en af flere landbrugsfonde, der i alt uddeler omkring en halv milliard kroner om året til forskning og markedsføring.

Pengene kommer dels fra finansloven og dels fra afgifter, som landmændene betaler, når dyr slagtes, og der produceres mælk.

Fondene er underlagt blandt andet offentligheds- og forvaltningsloven samt tilsyn fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Bestyrelserne i fondene, der har navne som Kvægafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden, er sammensat på en måde, så erhvervets repræsentanter er garanteret et flertal.

Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, mener, at fondene bør underlægges mere politisk kontrol.

»Fondene er indrettet på en måde, så det traditionelle landbrug giver penge til sig selv. De her mange midler bør i højere grad bidrage til klimadagsordenen og den omstilling, vores samfund skal gennemgå, og hvor landbruget spiller en central rolle,« siger han til Information.

Han vil tage sagen op over for regeringen i forbindelse med igangværende landbrugsforhandlinger.

/ritzau/