Efter mere end syv måneder svarer regeringen: 7.000 børn ryger under fattigdomsgrænse

Regeringen afviser dog i samme omgang, at indførelsen af kontanthjælpsloftet medvirker til at skabe fattigdom.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen- Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bliver der flere fattige børn som konsekvens af regeringens moderne kontanthjælpsloft?

Det spørgsmål stillede Socialdemokraternes Benny Engelbrecht til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen 3. november sidste år i forbindelse med regeringens omdiskuterede kontanthjælpsloft, der sænker den samlede ydelse for kontanthjælpsmodtagere markant.

Men trods en indskærpelse til ministeren fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, tilbage i marts, er svaret først faldet i dag, mere end syv måneder efter - og knap to måneder efter, at loven blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance.

Ifølge svaret vil omkring »11.800 personer, heraf ca. 7.000 personer mellem 2-17 år, placeres under den grænse, som blev anvendt af den tidligere regering.«

I sit spørgsmål havde Benny Engelbrecht bedt Beskæftigelsesministeriet om at beregne antallet ud fra den tidligere regerings definition på en fattigdomsgrænse. En grænse, som den nuværende regering afskaffede i september.

I svaret til Engelbrecht gør beskæftigelsesministeren det klart, at regeringen ikke mener, man kan bruge den tidligere regerings grænse som målestok.

»Fattigdom i et velfærdssamfund er alt for komplekst et fænomen til, at det kan måles med én enkelt indikator. Det er for snævert og firkantet at se på, om en families indkomst ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse,« hedder det i svaret.

I en skriftlig kommentar uddyber Jørn Neergaard Larsen:

»Regeringen anerkender ikke, at indførelsen af kontanthjælpsloftet medvirker til at skabe fattigdom. En typisk enlig forsøger med tre børn vil med det nye kontanthjælpsloft modtage godt 281.000 kroner om året i offentlige ydelser før skat.«

»Det svarer til, at der hver måned er ca. 12.800 kroner til rådighed, når skatten og huslejen er betalt. Når man har beløb i den størrelsesorden til rådighed, giver det ikke mening at tale om fattigdom,« siger beskæftigelsesministeren.

Lægger loft over samlet ydelse

Jobreform 1, som kontanthjælpsloftet hedder, blev født af Lars Løkke Rasmussen i oktober 2013 som et »moderne kontanthjælpsloft«, og som en »det-skal-da-kunne-betale-sig-at-arbejde-reform«.

Loven lægger et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet skal kunne modtage i støtte udover kontanthjælp, f.eks. boligstøtte, og skal give incitament for arbejdsløse til at tage et arbejde.

Oppositionen og flere organisationer har kritiseret de nye regler for at skabe flere fattige børn, at handicappede vil miste deres bolig, og at det vil føre til generel fattigdom.

På den baggrund stillede Benny Engelbrecht spørgsmål til både beskæftigelsesministeren og finansminister Claus Hjort Frederiksen til regeringens lovforslag 3. november sidste år.

Finansministeren blev bedt om at svare på, »hvor mange personer der mister penge ved at arbejde med hhv. de nuværende regler og efter indførelsen af regeringens jobreform fase 1?«.

Pia K: Ministrene alt for langsomme

Da Engelbrecht ikke havde fået svar, klagede han den 14. marts i år til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, fordi der var gået mere end fire måneder, uden Folketinget havde fået svar.

»Det er med beklagelse, at jeg skal gøre opmærksom på, at Finansudvalget trods gentagne rykkere fra udvalgssekretariatet til Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet fortsat ikke har fået svar på en række spørgsmål stillet af mig i november måned, alle med henblik på at få opklaret forhold vedrørende regeringens Jobreform 1 – det, der udmøntes i forbindelse med lovbehandlingen af lovforslag L113«, skrev Benny Engelbrecht i en mail til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard ifølge Politiken.

Svaret fra Claus Hjort kom to dage efter, dagen efter Folketinget havde 2. behandlet forslaget, hvor der ikke længere var mulighed for at ændre i lovforslaget.

Essensen var, at der efter indførelsen af det moderne kontanthjælpsloft vil være lige så mange kontanthjælpsmodtagere som under de forrige regler.

Senere på dagen kom Pia Kjærsgaard på vegne af præsidiet så med sin kritik og kaldte den lange svartid »beklagelig«, og skrev at ministrene ikke »havde udfoldet de nødvendige bestræbelser for at besvare spørgsmålene i tide«.

At finansministerens svar først kom dagen efter, Folketinget havde 2. behandlet loven, lød det:

»Præsidiet må imidlertid forundres over, at disse oplysninger øjensynligt først – efter adskillige måneders forløb – er fremkommet netop på aftenen for datoen for klagen«.

Beskæftigelsesministeren sagde ved den lejlighed, at han ville svare i løbet af april.

Det svar faldt altså så i dag, mere end syv måneder efter Benny Engelbrechts spørgsmål.

I sit svar til Benny Engelbrecht onsdag beklager både Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet, at besvarelsen har trukket ud. Det skyldes, oplyser Jørn Neergaard Larsen, at der har været tale om »en metodisk kompliceret opgørelse.«