Efter Levakovic-dom: Hvordan kan politikerne stramme?

Det er på tide at stramme de danske udvisningsregler, lød det fra Støjberg, efter Gimi Levakovic blev frifundet for udvisning. Men den konkrete sag handler ikke om dansk lov, men om hensynet til menneskerettighederne.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den konkrete sag om sigøjnerbossen Gimi Levakovic, der tirsdag fik Østre Landsrets ord for, at han trods en fængselsstraf for blandt andet våbenbesiddelse og trusler, ikke skal udvises af Danmark, har sat sindene i kog i både offentligheden og på Christiansborg. Tirsdag aften bebudede udlændingeminister Inger Støjberg (V) på Facebook, at det er tid til at stramme reglerne for udvisning.

Men lad os lige et øjeblik gå i dybden med, hvad Levakovic-dommen egentlig er baseret på - for spørgsmålet er, om, og i så fald hvordan, politikerne reelt kan ty til lovgivning for at ændre på situationen.

Østre Landsret har endnu ikke lagt sidste hånd på den færdige dom, så offentligheden kan endnu ikke læse hele argumentationen. Ifølge Østre Landsrets pressekontaktdommer, landsdommer Katja Høegh, er dommen imidlertid baseret på retspraksis om den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv - og en afvejning af, hvad det fører til i den konkrete sag.

Udgangspunktet i dansk lov er udvisning

Det er altså ikke den danske udlændingelovs bestemmelser om udvisning, men Danmarks internationale forpligtelser, der har spillet en afgørende rolle i den pågældende sag om Gimi Levakovic:

»Når man taler om meget grov kriminalitet, og det omfatter også straffelovens bestemmelser om besiddelse af skydevåben, så er udgangspunktet efter den danske udlændingelov, at der skal ske udvisning. Det, som domstolen så ifølge udlændingelovens § 26, stk. 2, skal vurdere, er, om en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og det gælder især Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« forklarer landsdommeren.

Hun tilføjer, at der naturligvis er mulighed for at prøve at få sagen for Højesteret, og i så fald skal en af parterne søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen for den øverste retsinstans. Det er præcis, hvad justitsminister Søren Pind onsdag gjorde klart, at han ønsker. På Facebook skrev han, at han har bedt Rigsadvokaten »sørge for, at sager som Levakovic-sagen så vidt muligt afprøves i Højesteret«.

Rigsadvokaten vil nærstudere dom

Rigsadvokaten oplyser over for politiko.dk, at man først vil vurdere, om sagen skal forsøges prøvet ved Højesteret, når man har haft mulighed for at nærstudere dommen fra Østre Landsret.

Det kan tale for at få sagen prøvet en tredje gang, at byretten i Næstved i 1. instans kom frem til et andet resultat end Østre Landsret, samt at dommerne i Østre Landsret ikke var enige. Der var tre stemmer for og tre stemmer imod en udvisning, og i sådanne situationer skal dommen ifølge loven falde ud til den tiltaltes favør. Procesbevillingsnævnet skal dog også vurdere, om Levakovic-sagen er af principiel karakter, før der gives grønt lys til Højesteret.

Ét er den konkrete sag mod Gimi Levakovic - noget andet er, om politikerne kan ændre på dansk lovgivning for at undgå lignende sager i fremtiden.

Det korte svar fra direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder er ja, muligvis. Men det kalder på en længere forklaring - for skal politikerne ændre på praksis hos domstolene, så kræver det mere detaljerede og konkrete retningslinjer for udvisning, end hvad der eksisterer i dag.

»Blankohenvisning« til menneskerettighederne

Siden midten af 90erne har den grundlæggende lovpraksis på udvisningsområdet nemlig været, at der skal ske udvisning med mindre det strider med forpligtelserne på menneskerettighedsområdet. Punktum.

»Når man har lavet lovgivning har man almindeligvis lavet en blankohenvisning til menneskerettighederne. Man er aldrig gået ned og set på, hvad det så konkret betyder i konkrete sager,« siger Jonas Christoffersen og fortsætter:

»Det er helt acceptabelt, at politikerne via lovgivning regulerer udvisningsområdet noget tættere, hvis de mener, at de kan få noget ud af det, men min bekymring er, at politikerne undergraver tilliden til domstolene, når de angriber praksis uden at anvise, hvad domstolene skulle have gjort anderledes. Hvis deres udbrud skal være andet end en politisk markering eller et forsøg på at antænde en folkestemning, så bør politikerne bede embedsværket beskrive, hvad domstolene kan gøre andreledes, så domstolene ved, hvor politikerne ønsker, de skal bevæge sig hen.«

Eksempelvis - og for at holde os til Levakovic-sporet - kunne lovgiverne konkret se på sager med »kriminelle vaneforbrydere« med børn i landet og vurdere, hvordan man fagligt skal afveje hensynet til menneskeretten til familieliv over for det samfundsmæssige hensyn til kriminalitetsbekæmpelse osv.

»Hvis danske politikere ønsker at udvise den type kriminelle i videre omfang, end det ser ud til, at man kan i dag, så må lovgiver sige, at på netop dette område skal domstolene stramme lidt op og altså henholde sig til en strammere fortolkning af menneskerettighederne. Vi risikerer naturligvis at få en sag ved menneskerettighedsdomstolen, men så kan Danmark vælge at sige, at vi står på mål for den faglige vurdering, som lovgivningen hviler på, og så få prøvet sagen,« forklarer Jonas Christoffersen.

To ord sat ind - og fjernet igen

​Skruer man tiden et par år tilbage, har politikerne på Christiansborg forsøgt at ændre på udvisningspraksis ved at ændre i ordlyden af den danske udvisningslovgivning, mere specifikt med en formulering på kun to ord.

I 2011 fik VK-regeringen med støtte fra DF, S og SF nemlig skrevet ind i loven, at en kriminel udlænding kun kan undgå udvisning, hvis det »med sikkerhed« vil være i strid med de internationale konventioner. Formuleringen »med sikkerhed« blev fjernet igen året efter af SRSF-regeringen.

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder vil ikke afvise, at det kan få betydning, hvis man genindsætter de to ord i den danske lovgivning - men han understreger alligevel, at det vil give bedre mening for politikerne og embedsværket at få gransket juraen og domspraksis og give domstolene mere detaljerede retningslinjer.

»Mit indtryk er, at de danske domstole godt ved, hvad det handler om. At de skal udvise, med mindre de er sikre på, at det er i strid med menneskerettighederne. Så hvis man vil have ændret tingene, tror jeg det er nødvendigt at se på, præcis hvor der med respekt for menneskerettighederne kan være plads til at stramme skruen i forhold til den praksis, som domstolene fører i dag,« siger han.

Venstre vil have redegørelse fra juristerne

Hos Venstre vil retsordfører Preben Bang Henriksen ikke lægge sig fast på, om de to ord »med sikkerhed« igen skal skrives ind i den danske udlændingelovgivning - men han har nu bedt justitsministeren om at få fagfolkene til at se på, hvis og hvor der kan strammes op.

»Umiddelbart tænker jeg, at ordene »med sikkerhed« har medført en omstramning, men det vil være oplagt at få Justitsministeriets bemærkninger til, om fjernelsen af de ord har haft en betydning, for så er det jo dér, vi skal sætte ind,« siger han og fortsætter:

»Kriminelle udlændinge skal så hurtigt som muligt ud af landet, men vi skal respektere konventionerne og derfor må vi have en redegørelse for, om vores udlændingeregler går til kanten af konventionerne, eller om der er videre muligheder for at udvise, stadig med respekt for konventionerne. Hvis der kan laves noget om i lovgivning, så skal det ske. Det må være Justitsministeriet, der ser på, hvilke skruer man kan stramme på,« siger Preben Bang Henriksen.