Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at håndteringen af sagen om den manglende lovhjemmel til at aflive danske mink skal undersøges til bunds. Partierne er dog uenige om, hvilken form undersøgelsen skal have.

På den ene side kræver oppositionen en undersøgelseskommission under en dommer, hvor vidner kan indkaldes, mens SF og Enhedslisten peger på en advokatundersøgelse, hvor dokumenter kan granskes.