Han sagde det igen og igen, Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen. Det var et af hans vigtigste argumenter for »befrielsen« og en rød-blå midterregering.

Nu skulle »tempoet trækkes ud af politik« ved at samles på midten, mente Løkke. Og hans analyse vakte genklang. Bredt i Folketinget var der før valget sidste år en erkendelse af, at dansk politik i mange år havde været »på speed«.