Efter en byge af kritik svarer Løkke nu Venstre-profiler igen: Måske skulle I begynde at se fremad

I løbet af de seneste måneder har Lars Løkke Rasmussen fået voldsom kritik fra en række af sine tidligere nære partifæller for sin ageren op til og efter sin afgang fra Venstre. Nu svarer han igen.

Lars Løkke Rasmussen har fået voldsom kritik fra en række af sine tidligere nære partifæller i Venstre. Nu svarer han igen. Mads Claus Rasmussen

Efter en serie af hårde udfald fra centrale Venstre-folk svarer tidligere partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen nu igen.

Anledningen er et større interview med Hernings borgmester gennem knap 20 år, Lars Krarup, der i anledning af sit snarlige exit fra politik og en kommende bog har givet et større interview til Berlingskes om Venstres krise.