Foreningen bag Al-Hidayyah-moskeen i det københavnske nordvestkvarter skal nu redegøre for sin rolle i de blodpengeforhandlinger, der angiveligt skulle være forekommet i moskeen.

Det fremgår af et folketingssvar fra kirkeminister Morten Dahlin (V) samt et brev, som By-, Land- og Kirkeministeriet har sendt til foreningen Islamisk Center for de Europæiske Lande.

Tilsynssagen er kommet i stand efter historier i TV 2 om, at bandemedlemmer skulle have indgået i forhandlinger om blodpenge i forbindelse med et skuddrab på en 17-årig dreng, og at en imam fra moskeen har stået for forhandlingerne.

Islamisk Center for de Europæiske Lande har over for TV 2 afvist, at bestyrelsen, den daglige ledelse eller moskeens imam har været involveret i forhandlingerne.

Men nu skal de altså forklare sig for kirkeministeren.

»By-, Land- og Kirkeministeriet anmoder jer på baggrund af artiklerne om at redegøre for, om trossamfundet, herunder imamen eller andre, der er tilknyttet trossamfundets ledelse, har kendskab til og/eller har været involveret i sådanne forhandlinger, som er beskrevet i artiklerne,« står der i brevet, som Berlingske har fået udleveret.

Kan få konsekvens

Morten Dahlin (V) har ikke stillet op til interview om sagen, men lægger i et skriftligt citat vægt på, at »vi i Danmark har et sundt, åbent og frit religiøst liv«. Men:

»Anerkendte trossamfund i Danmark, der får nogle særlige fordele, skal selvfølgelig følge de love og regler, der gælder i Danmark. I Danmark har vi ét retssystem, og det skal respekteres af alle - også trossamfund,« skriver han.

Derfor fører ministeriet løbende tilsyn med anerkendte trossamfund.

Skulle man blive opmærksom på, at et trossamfund ikke lever op til kravene for anerkendelse, vil man ifølge ministeren »påbegynde et tilsyn med henblik på at vurdere, om trossamfundet fortsat kan være anerkendt«.

Af brevet til den muslimske forening fremgår det, at de har til den 15. november til at redegøre for forholdene.

Kontakt til Iran

Al-Hidayyah-moskeen er ikke den eneste moské, der har været i mediernes søgelys på det seneste.

Berlingske kunne for nylig fortælle, at den iranske ambassade ejer det hus, som Imam Ali-moskeens imam, Sayed Mohammed Mehdi Khademi, bor i.

Moskeen har ellers i årevis afvist, at der skulle være en forbindelse mellem moskeen og det iranske regime.

Det fik flere borgerlige politikere til at kræve moskeen lukket.

»Jeg er faktisk overhovedet ikke overrasket, men det er meget, meget bekymrende. Vi har nu bevis for, at der er blevet løjet over for offentligheden omkring moskeens forbindelse til Iran,« lød det for eksempel fra De Konservatives formand, Mona Juul.