ECB har gjort sit - nu venter vi på Renzi og Hollande

Bendt Bendtsen (K) Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto

Super-Mario har slået til igen. Med beslutningen om at pumpe i hvert fald 8.500 mia. kroner ud i den skrantende europæiske økonomi ved massive opkøb af statsobligationer, viser den italienske chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, at ECB vil gå rigtig langt for at forhindre, at Europa havner i endnu større problemer.

Ja, aktionen skal hindre skadelige prisfald over en bred kam.

Økonomiske eksperter strides om, hvorvidt det er en god ide, men jeg stoler på ECB's dømmekraft i sagen. Og jeg vil kraftigt opfordre til, at vi som politikere respekterer, at vi har givet ECB uafhængighed og mandat til at gøre, som de gør.

Men de fleste eksperter er også enige om, at ECB's aktion ikke er nogen mirakelkur. Lignede aktioner har angiveligt virket i USA og Storbritannien, men effekten ebber hurtigt ud, hvis politikerne ikke også gør deres hjemmearbejde i forhold til at reformere deres økonomier og sørge for sunde offentlige finanser og gældsnedbringelse.

Ret beset skaber ECB blot et pusterum for tunge euro-lande som Frankrig og Italien til at få rettet op på deres økonomier. Sagen er, at økonomierne i disse lande lever på lånt tid. De har belånt deres samfund til op over skorstenen og de har ikke gjort mine til seriøse reformer, der kan rette op på situationen.

Frankrigs underskud på budgettet fortsætter op - Europa-Kommissionen anslår, at det når op i 4,7 procent af BNP i 2016 - altså langt over grænsen på 3 procent. Og Italien har en offentlig gæld på mere end 130 procent af BNP uden udsigt til bedring. Den eneste grund til at det accepteres, er at der både i Italien og Frankrig vil være udsigt til opsving, såfremt de planlagte reformer gennemføres.

Så nu, hvor ECB har gjort sit arbejde, er det tvingende nødvendigt, at de socialistiske ledere i Frankrig og Italien viser lederskab og ændrer holdning. Vi har brug for, at Renzi i Italien og Hollande i Frankrig leverer de lovede reformer, både nu og efter 2016. De må leve op til deres ansvar, også selv om det vil være svært for befolkningerne at forstå, at der skal ydes, før der kan nydes. Super-Mario i ECB kan ikke stå alene om at redde Europas økonomi.