Dyrenes Beskyttelse: Strafferammen for dyremishandling er hård nok

Fødevareminister Dan Jørgensen vil fordoble visse strafferammer for dyremishandling, men de er rigeligt hårde, mener Dyrenes Beskyttelse. Problemet er, at de ikke udnyttes, mener organisationen.

Foto: Kaare Smith. ARKIVFOTO 2005 af hunden Bella, der blev slæbt efter en bil.
Læs mere
Fold sammen

Det vil ikke hjælpe det fjerneste at fordoble strafferammen for dyremishandling, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) tirsdag har været fortaler for, efter det er kommet frem, at antallet af dyreværnssager har været kraftigt stigende de seneste år.

Sådan lyder udmeldingen fra Jens Svenningsen, der er dyreværnskoordinator og dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse. Han er glad for, at fødevareministeren har taget fat i debatten om strafområdet for dyremishandling, men ifølge Jens Svenningsen ligger problemet ikke i selve strafferammens størrelse. Det handler derimod om manglende ressourcer og prioritering af dyreværnssager i retssystemet.

»Jeg tror på ingen måde, ministerens forslag kommer til at spille nogen rolle. I vores øjne er strafferammen rigeligt hård. Rammen for bøder og fængsel er så høj i forvejen, at jeg ikke kan forestille mig, at en højere strafferamme vil gøre nogen som helst forskel. Det vil derimod gøre en stor forskel, hvis man udnytter strafferammen,« siger Jens Svenningsen.

Som loven er skruet sammen i dag, kan man få op til to års fængsel, en permanent frakendelse af retten til at have med dyr at gøre eller en bøde uden øvre grænse, hvis man begår dyremishandling.

Fødevareministeren vil hurtigst muligt drøfte med Rigsadvokaten, Justitsministeriet og Folketingets partier, hvordan man konkret kan ændre proportionerne af straffene for dyremishandling.

Det giver god mening hos Dyrenes Beskyttelse, der understreger, at sagen i virkeligheden burde ligge på justitsministerens bord.

»Det er her, man skal sørge for at få udnyttet den strafferamme, vi har i Danmark. Anklagemyndigheden skal rejse sigtelser, der er hårdere, og domstole skal idømme hårdere straffe og dermed udnytte den nuværende ramme. Det kræver prioritering af dyreværnssager og flere ressourcer, som i hvert fald ikke har været til stede indtil nu,« siger Jens Svenningsen.

Et andet led i Dan Jørgensens forslag er, at det skal være lettere at frakende folk retten til at have dyr.

»Der skal selvfølgelig være proportioner i, hvad det er for en forbrydelse, man begår, hvor alvorlig den er, og hvilken straf man så får. Desuden håber jeg også, at det kan få en præventiv effekt, hvis vi hæver de her strafniveauer,« siger fødevareministeren.

Men heller ikke her vil Dan Jørgensens gode intentioner have nogen særlig effekt, med mindre man reformerer måden at gribe dyreværnssager an på, mener Dyrenes Beskyttelse.

»Det kan kun gøres, hvis der rejses tiltale om grov uforsvarlig behandling af dyr eller direkte mishandling. Vi synes, politiets anklagemyndighed er meget tilbøjelig til at rejse anklager for den forseelse, der hedder uforsvarlig behandling af dyr i stedet,« siger Jens Svenningsen, der mener, at det skyldes, at den anklage »behandles meget nemmere og billigere i systemet«.

»Det er hele den linje, vi mener, der skal rykkes, hvis problemet skal formindskes,« siger han.

Dyrenes Beskyttelse foreslår, at der oprettes særlige enheder inden for politiet med speciale i dyreværnssager. Enheder, der har uddannelse og erfaring i dyr, og dermed det nødvendige kendskab til at kunne gribe indsatsen rigtigt an.

I 2014 blev der anmeldt 619 sager om dyremishandling til politiet, hvoraf de 33 omhandlede grovere, uforsvarlig behandling af dyr, viser tal fra Danmarks Statistik.