Dybvad vs. Politiken, her er alle elementer til en konspirationsteori

Analyse: Den 29-årige Nadine fik frataget sit statsborgerskab på grund af en 20 år gammel fejl. Sagen udløser alvorlige anklager om uretmæssig indblanding mod politikere og myndigheder.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) står for skud i Politikens dækning af sagen om Nadine. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det er svært at fortænke hovedpersonen Nadine og andre i at tro, at hun er offer for en gedulgt sammensværgelse, en politisk indblanding, der minder om tidligere sager, der har ført til undersøgelseskommission og ministerafgang. 

Hendes ulykkelige sag, som Politiken har afdækket over flere måneder, indeholder alt det, som en konspirationsteori er lavet af: en tvivlsom retssag i kølvandet på et stærkt politisk fokus, en frifindelse og en pludselig fratagelse af et statsborgerskab som følge af en 20 år gammel fejl.