Du kender ham fra TV 2 News – og han føler sig overbevist om, at vi nærmer os et »politisk jordskælv«

Demokratiet nærmer sig sin afslutning. I hvert fald som vi kender det. Den kendte journalist og tidligere Christiansborg-insider Søren Lippert har identificeret tre demokratiske sprækker så dybe, at vores nuværende politiske system og institutioner ikke kan overleve dem.

For TV 2 News-vært Søren Lippert satte et interview med Claus Hjort Frederiksen (V) skub i nogle grundlæggende overvejelser om vores demokratis tilstand. Søren Bidstrup

Søren Lippert har svært ved at holde superlativerne tilbage.

»Dén sætning – dén udveksling for åbent tv og foran en offentlighed – var jo helt vild,« siger den kendte journalist og studievært på TV 2 News.