Dronningen bifalder Danmarks krigsindsats: »Vi har gjort noget, der er noget værd«

Danmark har ydet et vigtigt bidrag med indsatsen i Afghanistan, mener Dronningen: »Vi har gjort noget, der er noget værd.« Soldater, officerer og tidligere forsvarsminister glæder sig over Dronningens besyv.

Dronning Margrethe overværer fredag d. 29. juni 2012 Livgardens parade på Rosenborg hvor Dronning Margrethe overrakte et ur til Garder Henrik Lomholt Kleistrup der af vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste garde. Fold sammen
Læs mere

Trods splittelse blandt de politiske partier og i befolkningen giver dronning Margrethe sin opbakning til den danske krigsdeltagelse i flere af verdens brændpunkter gennem de senere år.

Det sker i en ny bog, »De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne«, af Berlingskes Thomas Larsen, hvor Dronningen bifalder den politiske beslutning om senest at sende danske soldater i krig i Afghanistan. Hun mener ligefrem, at den aktive udenrigspolitiske kurs, der blev indledt i forbindelse med Den Første Golfkrig i begyndelsen af 1990erne, har ændret danskernes selv­billede.

»Det har givet os en anden profil i verden, og jeg mener faktisk også, at det har ændret vores syn på os selv. Dengang mente de fleste, at den slags kunne vi naturligvis ikke, men vi kan, hvis vi vil,« siger hun i bogen.

Dronningen anerkender, at såvel hjemvendte soldater som politikere og dele af befolkningen har sået tvivl om, hvorvidt indsatsen var ofrene værd. Flere end 40 danske soldater mistede livet under krigen i Afghanistan, ligesom flere vendte hjem med fysiske eller psykiske skader. Ligeledes er Taleban vendt tilbage til områder i landet, som soldaterne kæmpede for at gøre sikre. Alligevel mener den danske monark, at beslutningen om at deltage aktivt i krigen har været den rette:

»Det er meget trist, og situationen var nok mere indviklet i landet, end vi var klar over, dengang vi gik ind. Men jeg tror, det var godt, at vi gjorde det. Jeg tror absolut, at vi har gjort noget, der er noget værd. Det mener jeg stadigvæk.«

Dronningen lovpriser især de danske soldaters indsats i blandt andet Irak og i Afghanistan.

»Ja, jeg var så stolt over vores unge mennesker, at jeg var ved at revne. Det skal ingen hemmelighed være. Jeg var vældig glad for at træffe dem derude,« siger dronning Margrethe, der i 2011 besøgte de danske kamptropper i Afghanistan:

»Jeg fik lov til lige akkurat at se lidt af, hvad de var ude i, og hvordan det føltes at være på de fremskudte poster. De var alle nogle søde, ordentlige fyre, som gjorde en virkeligt god indsats.«

Krig til debat

De danske soldater har aldrig været i tvivl om Dronningens opbakning, men alligevel er det vigtigt, at hun blåstempler indsatsen i Afghanistan, mener Jesper K. Hansen, der er formand for forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel.

»Vi har løst en opgave, fordi det var det, politikerne besluttede. Derfor betyder det så meget, at majestæten siger, at det var rigtigt, at vi var dernede. Det kan godt være, at det ikke gik, som vi havde regnet med, men vi var der, og vi gjorde en forskel,« siger han.

Hos formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Niels Tønning, »varmer« Dronningens opbakning.

»Jeg er bevidst om, at der også blandt mine medlemmer er delte meninger om effekten af indsatsen i Afghanistan, og meget kunne helt sikkert være bedre. Men vi kan jo kun gisne om, hvordan situationen havde været i dag, hvis ikke vi og de øvrige lande i koalitionen var gået ind,« siger han og fortsætter:

»Min beskedne og helt personlige vurdering er, at den havde været dårligere, langt mindre stabil, retsløs og uden funktionsduelige offentlige institutioner.«

Den politiske debat forud for beslutningen om at sende danske soldater i krig har ved flere lejligheder været ophedet og opdelt – især i forbindelse med indsatsen i Irak. Det var et snævert flertal i Folketinget bestående af Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, der i 2003 besluttede, at Danmark skulle bidrage til invasionen af Irak, og der blev adskillige gange sået tvivl om grundlaget for krigen.

Hvis Dronningen havde givet en tilsvarende blåstempling af krigen i Irak, havde hendes udtalelser været politiske, vurderer lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

»Hun holder sig til det, der er ufarligt, og vælger at indtage nogle standpunkter, der gør, at hun ikke får ørerne i maskinen. Hun er dygtig til at give sin opbakning til forsvaret, men samtidig holde sig inden for det, der er politisk acceptabelt,« forklarer han.

Svend Aage Jensby (V) var forsvarsminister, da beslutningerne om krigsdeltagelsen i Irak og Afghanistan blev taget, og han »deler fuldstændig Dronningens opfattelse« af, at indsatsen i Afghanistan »bestemt ikke var forgæves«.

»Spørgsmålet om vores deltagelse i Irak var selvsagt lidt mere kompliceret. Så det er vel rigtigt og naturligt, at Dronningen set i lyset af den polemik, der var om grundlaget, holder sig tilbage med at udtale sig herom,« siger Jensby, der trak sig fra ministerposten i 2004.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), mener, at det er »helt i orden«, at kongehuset giver sin holdning til kende.

»Det er helt på sin plads, at hun som menneske, samfundsborger og ikke mindst mor går op i, hvad det er for et samfund, hendes børn og børnebørn skal overtage,« siger hun.