Dronning Margrethes stålsatte støtte til soldaterne

Når Dronningen roser de danske soldaters indsats i Afghanistan, og når hun taler om det vigtige i at hjælpe hjemvendte veteraner, som er blevet såret på krop og sjæl, vil en stor del af befolkningen bakke regenten op.

Når hun fastholder, at krigen var ofrene værd, vil langt flere være tvivlende eller direkte uenige. For både i befolkningen og blandt politi­kerne i Folketinget er Danmarks krigsindsats fortsat centrum for ophedede diskussioner.

Set med kritikernes øjne skulle Danmark ikke være gået ind i lande som Irak og Afghanistan, og de vil argumentere for, at de vestlige invasioner ikke skabte stabilitet, men tværtimod var med til at gøre lidelserne i landene større og forværre uroen i den muslimske verden.

Derfor er det en kontroversiel debat, som dronning Margrethe går ind i, når hun konkluderer, at det – trods alt – var rigtigt af Danmark at melde sig ind i de koalitioner, som søgte at støbe fundamentet for et mere stabilt Irak og kæmpede indædt for at rykke terrorbevægelsen al-Qaeda op med rode i Afghanistan.

For mange vil meldingen desuden føje en ny facet til billedet af en regent, som de fleste forbinder med kunst og kultur – og ikke med krudt og kugler. Men det bunder i manglende viden om Danmarks dronning, som har dyb indsigt i de historiske skæbnestunder, da Danmark stod på kanten af afgrunden, fordi vi kom skævt ind i krige eller ikke havde forberedt os på fremmede magters angreb – hvad enten vi taler om svenskekrige, nederlaget i 1864 eller tyskernes stormløb i 1940.

Da Dronningen voksede op, hørte hun sine forældre – dronning Ingrid og kong Frederik – fortælle om skammen over tyskernes besættelse, og som ung fulgte hun, hvordan opstanden i Ungarn brutalt blev slået ned i 1956, hvordan Muren blev opført i Berlin i 1961, og hvordan USA og Sovjetunionen stod over for hinanden under Cuba-krisen i 1962 og var faretruende tæt på en atomkrig.

Som regent siden 1972 har hun intenst fulgt med i sikkerhedspolitikken og har til tider været frustreret over, at truslerne fra Øst ikke blev taget tilstrækkeligt alvorligt.

Alt dette tænker de færreste danskere over, ligesom de heller ikke er klar over, hvor tæt Dronningen er knyttet til forsvaret. Som ung kvinde valgte hun at gå ind i forsvaret – eller som hun udtrykker det i en ny bog:

»Da jeg blev 18 år, gik jeg ind i Kvindeligt Flyverkorps, fordi jeg gerne ville have noget af det militære med. Havde jeg været en dreng, ville jeg med garanti være gået længere ad den vej. Om jeg var taget på søen eller havde foretrukket at være til lands, ved jeg ikke, men det ville have været en naturlig vej at gå.«

Dronningen blev uddannet ved Kvindeligt Flyverkorps i perioden 1958-1970, og ud over tilknytningen til det danske forsvar har hun et særligt forhold til enheder i det britiske forsvar. I 1972 blev hun Allied Colonel-in-Chief (æresoberst, red.) i The Queen’s Regiment, som senere skiftede navn til Princess of Wales’s Royal Regiment.

I det daglige er der altid en militærperson, som følger Dronningen, nemlig den tjenstgørende adjudant, som er en del af Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab, der virker som bindeled mellem kongehuset og forsvaret.

Set med Dronningens øjne er det vigtigt og rigtigt, at Danmark påtager sig et militært ansvar, også når det er svært og gør ondt. I bogen »De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne« støtter hun derfor også den aktivistiske udenrigspolitiske kurs, der blev indledt ved Den Første Golfkrig i begyndelsen af 1990erne. Dronningen er stolt over de danske soldater, som indgik i de fredsbevarende styrker, da Balkan pludselig eksploderede, og hun tøver ikke med at give sin opbakning til de soldater, som deltog i de livsfarlige operationer i blandt andet Afghanistan.

Dronning Margrethes engagement i kulturlivet og hendes virke som kunstner er dybtfølt og ægte. Men der findes også en mere kontant side af regenten, der har et vagtsomt blik på trusler udefra, og som har en holdning til, at det er vigtigt at have et solidt forsvar og stå sammen med internationale alliancepartnere.