Dronning Margrethe om integration: »Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark«

Dronning Margrethe tager i ny bog favntag med et af tidens mest omstridte emner. Vi har undervurderet udfordringen med at få integrationen til at lykkes, mener hun. Vi skal turde stille krav, lyder opfordringen – også til os selv.

»Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. Det gør man ikke nødvendig­vis. Der skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg,« siger dronning Margrethe i en ny samtalebog. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Vi danskere skal være bedre til at fortælle om de værdier, som landet bygger på. Og vi skal turde stille krav til mennesker, der ønsker at blive en del af det danske samfund.

Opfordringen lyder fra dronning Margrethe, som i den nye samtalebog »De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne« skrevet af Berlingskes Thomas Larsen blandt andet sætter ord på sit syn på danskhed i lyset af årtiers udvikling med indvandring fra forskellige dele af verden.

Dronningen er nået frem til den erkendelse, at vi danskere generelt har undervurderet udfordringen med at få integrationen til at lykkes. Undervurderingen kommer eksempelvis til udtryk ved, at man ikke i tide fik gjort spillereglerne i et dansk demokrati klare over for islamiske grupper, som var parate til at udfordre dem, mener hun.

»Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid. Det var så indlysende for os, og derfor troede vi, at det måtte det også blive for dem, der slog sig ned og boede her. Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. Det gør man ikke nødvendigvis. Der skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg. Man må gerne beholde sine rødder, men man skal sørge for, at jorden er frisk,« siger Dronningen i bogen.

Over en bred kam skulle danskerne have været bedre til at skabe en større klarhed om de værdier og regler, som Danmark bygger på, for er man ikke i stand til at sætte tydelige ord på, hvad man selv står for, er det nemlig svært at lære andre om det, er hendes erfaring:

»Der skal arbejdes med det, og man skal en gang imellem sætte folk stolen for døren og sige: Hov! Det dér, det går ikke.«

»Det er ikke spor nemt«

Dronningens udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor vi kan se tilbage på et år, hvor flygtningekrisen for alvor kom på dagsordenen med flygtninge, der vandrede på de danske motorveje. En periode, hvor den politiske tone er blevet skærpet, og danskhedsbegrebet flittigt er blevet debatteret.

Dronningen fortæller, at hun har fået et nyt perspektiv på udviklingen, siden indvandringen for alvor tog fart i 1960erne, og alle danskere syntes, at »det var spændende«.

»Vi kan ikke lade, som om det bare går over af sig selv. Det gør det ikke. Det troede vi en overgang. Mange af os mente, at når folk kom til et fremmed sted, var de sådan en slags åbent klatpapir, der trak det nye til sig. Men folk har ikke så meget klatpapir i fødderne, så det trænger ind i dem. Måske handler det også om, at når der kommer så mange på en gang fra så anderledes vilkår og med en bestemt religion, bliver det sværere. De kommer til at isolere sig og leve isoleret, med eller uden deres vilje,« siger dronning Margrethe.

Dronningen peger på skolegang og uddannelse som nogle af de væsentligste veje at gå for nytilkomne. Selv lægger hun ikke skjul på, at hun ikke har opskriften på en vellykket integration:

»Hvis jeg vidste det, ville jeg vel nok være en klog kone. Det er ikke spor nemt, og hvordan man tackler det, er jeg ikke den, der kan sætte ord på. Men vi skal finde ud af det, og jeg tror på en måde, vi skal være glade for, at vi har opdaget, at det er vanskeligt, for så kan vi dog bedre se problemerne i øjnene og gøre noget fornuftigt ved dem.«

»Antallet betyder noget«

Spørger man nuværende kultur- og kirkeminister og forhenværende integrationsminister Bertel Haarder (V), som er den længst siddende minister siden systemskiftet, kan han »i den grad følge Dronningen«:

»Hun beskriver helt præcist den udvikling, som mange af os har gennemgået. Jeg kan huske, at jeg i starten af min tid som integrationsminister sagde, at antallet af indvandrere og flygtninge ikke betød så meget, når bare de fandt arbejde. Det lød jo godt, men er desværre ikke rigtigt. Antallet betyder noget.«

Bertel Haarder er i færd med at udarbejde en danmarkskanon, ligesom han har udpeget fem kulturelle værdier, der ifølge ham indkapsler det at være dansk – blandt andet kvindernes ligestilling og cykelkulturen.

På den baggrund roser ministeren dronning Margrethe for at tage favntag med et af tidens vanskeligste temaer, fordi hun undlader at pege fingre.

»Dronningen tager sig selv med i det, og det virker afvæbnende. Hun har en sjælden evne til at sige det indlysende om kontroversielle emner og sige det på en måde, som samler i stedet for at skille,« siger Bertel Haarder.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), glæder sig over, hvordan dronning Margrethe »i et langt og engageret liv bliver ved med at lægge alle sine observationer og erfaringer til sin livsklogskab og dele den med os andre«:

»Når jeg taler med folkeskoleelever fra de mange skoleklasser, der besøger Christiansborg, så siger jeg altid, at en god demokrat er én, der lytter og gerne med tiden ændrer standpunkt, for det er ikke forbudt at blive klogere. Sådan er det at være demokrat, sådan er det at være menneske, og sådan er det selvfølgelig også for Dronningen.«

Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekspert i kongehuset, ser en dronning, der er blevet mere politisk og modigere end tidligere.

»Alle de store partier har rykket sig i forhold til indvandrerdebatten, så på den måde tager hun ikke partipolitisk stilling, men viser at hun har flyttet sig på samme måde som mange politiske partier og som mange i befolkningen,« siger han.

Lars Hovbakke Sørensen peger på, at de nye udtalelser er med til at manifestere en nærværende monark.

»Det er en vigtig pointe, at hun skal forholde sig til aktuelle samfundsmæssige spørgsmål, så hun ikke bare bliver en kransekage­figur, for så har embedet ingen vigtig funktion. Det har altid været hendes grundholdning.«