I disse døgn, hvor danskerne tager afsked med prins Henrik, synes dronning Margrethe, kongefamilien og monarkiet at stå stærkere end nogensinde.
At det forholder sig sådan, er bemærkelsesværdigt og imponerende.
Spoler vi tiden tilbage, er det som bekendt kun et halvt år siden, at en fortvivlet og sygdomsramt prins Henrik slog revner i fundamentet under Kongehuset. Beskeden om, at han ikke som planlagt ville begraves ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke, udløste vrede og forargelse hos de mange, der mente, at han svigtede.
At lægerne på Rigshospitalet snart efter kunne fortælle, at prins Henrik led af demens, betød, at mange ændrede opfattelse og omfattede Prinsen med medfølelse. Men den afgørende forandring i vurderingen af prins Henrik slår igennem med fuld styrke i disse dage, hvor danskerne i aviser, radio og TV får hans liv og skæbne udfoldet i helhed og sammenhæng.
Sammenholdt med alt det, som han bidrog med gennem sine mere end 50 år ved Dronningens side, blegner krisen sidste sommer. Og det er godt for Prinsens eftermæle og for fremtiden i Kongehuset.
Når afskeden med prins Henrik former sig så smukt, som det er tilfældet, skyldes det imidlertid ikke alene erindringerne om det, som han gav til sin familie og til danskerne. Det skyldes i høj grad også, at Dronningen og Kongehuset har evnet at komme igennem en vanskelig og potentielt ødelæggende tid.
Da prins Henrik gennemlevede sin krise sidste sommer, sørgede Dronningen for at styre uden om enhver form for konfrontation. Hun rejste straks til Frankrig for at tage hånd om sin mand og skærme ham mod medierne.
Da det kort efter blev konstateret, at han led af demens, delte hun informationen med resten af landet og lod forstå, at hun var dybt berørt over sin mands sygdom. Hun sørgede også for, at prins Henrik fik behandling og pleje på Fredensborg Slot.
Midt i alt dette vedblev hun med at løfte sine opgaver, og med sine handlinger viste hun, at hun havde kræfterne, viljen og evnen til at fortsætte.
Samme styrke – indadtil og udadtil – viser dronning Margrethe i denne tid.
Mens prins Henrik var indlagt på Rigshospitalet, samlede hun sønner, svigerdøtre og børnebørn, og da prins Henrik til sidst blev kørt til Fredensborg Slot, sov han ind med Dronningen, kronprins Frederik og prins Joachim ved sin side.
Samtidig sikrede Dronningen sammen med sine nærmeste rådgivere, at befolkningen gennem hele forløbet blev informeret om prins Henriks tilstand. Løbende blev der udsendt bulletiner, der gav danskerne et præcist billede af alvoren.
Efter sin mands død har Dronningen haft nærvær og overskud til at vise sin taknemmelighed for den støtte og sympati, som danskerne udviser over for prins Henrik. For det var, præcis hvad hun gav udtryk for, da hun onsdag gik ud til alle de mennesker, der stod forsamlet foran Fredensborg Slot. Her så Dronningen på buketterne, blomsterne og brevene med de smukke hilsener, som var blevet lagt foran indgangen til slotspladsen.
Torsdag gentog seancen sig, da kongefamilien trådte ud på Amalienborg Slotsplads for at hilse på de mange fremmødte og se de blomster og mindeord, som borgere havde lagt til minde om prins Henrik.
Med sin ageren viser Dronningen, at hun på samme tid tager hånd om sin familie og forstår, at der med prins Henriks død afsluttes et fælles kapitel i historien, som danskerne skal være med til at lukke. Prinsens død er ikke alene et anliggende for familien, men også en begivenhed, som danskerne tager del i.
Forståelsen for, at kongefamilien må og skal være tæt på befolkningen, kommer ikke fra fremmede. Dronningen har selv fortalt, hvordan hun som ung umærkeligt blev vænnet til sin kommende rolle af forældrene, kong Frederik IX og dronning Ingrid. Forældrene løftede Kongehuset ind i en ny, moderne tid, hvor det blev afgørende, at huset åbnede sig mere over for omverdenen, og sammen forberedte de med klogskab og kærlighed deres datter til at blive en del af den tid.
Når man følger dronning Margrethe i disse dage, toner billedet af dronning Ingrid frem.
I de iskolde januardage i 1972 - midt i sorgen over sin mands død – formåede dronning Ingrid ikke blot at være et sikkert holdepunkt for sin datter, der blev udråbt til ny dronning. Hun styrede også ceremonien og stod i spidsen for befolkningens afsked med kong Frederik IX.
Årtier senere er det præcis, hvad dronning Margrethe gør, og det vil være med til at ruste Kongehuset til de kommende år.
Selv om de færreste har lyst til at tænke over det netop nu, kunne prins Henriks kontroversielle beslutning og svære sygdom have kastet Kongehuset ud i en krise, som kunne have undermineret befolkningens bånd til Kongehuset. Men krisen blev afværget, Prinsen blev tilgivet, og befolkningens farvel til prins Henrik former sig nu smukkere, end nogen ville have kunnet forestille sig for blot trekvart år siden.
Midt i afskeden med prins Henrik styrker Kongehuset sin position som et nationalt samlingspunkt, og fremover vil det give Dronningen et godt afsæt, når hun skal fortsætte som overhoved for sin familie og som statsoverhoved for Danmark.
Som regent fremstår hun mere sikker, afklaret og åben end nogensinde, og med sit eksempel fører hun næste slægtled frem mod det generationsskifte, som venter, når hun ikke længere selv kan løfte livsopgaven.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator
