Drik rødvin til

Søren Pommer gør sig i artiklen ’Fællespungen betaler’ til talsmand for, at alle danskere skal have en offentlig opgørelse over, hvor meget vi modtager fra fælleskassen.

Som tankespind er det en interessant tanke, der skal gøre os mere ansvarlige overfor egen efterspørgsel efter offentlige ydelser og få størsteparten af os til at indse, at vi lider af den vragforstilling, at vi er nettonydere og ikke nettoydere til den store fælleskasse. Helt sikker noget, det kan være rigtig sjovt at sidde at diskutere i gode venners lag, når de første par flasker rødvin er konsumeret. Men hvordan skulle man så lige opgøre værdien af en enkelt borgers indsats og værdien af de ydelser, jeg som borger i samfundet efterspørger? Hvem siger, at jeg efterspørger u-landsbistand? Hvem siger, jeg efterspørger en fast broforbindelse til Tyskland? Så hvorfor skal mit nettoregnskab belastes med ydelser, jeg ikke efterspørger? Ydelser som andre har dikteret, at fælleskassen skal betale!

Og hvem siger, at værdien af den ydelse, jeg efterspørger, er korrekt opgjort? Hvem siger, at der ikke er potentiale for reducering af de administrative lag i den offentlige sektor? Ydelserne fra Skat efterspørger jeg helt sikkert ikke, og jeg ønsker ikke at skifte status fra nettoyder til nettonyder, når de nye faste omkostninger til ansattelse af økonomer, der kan beregne mit netto over- eller underskud, skal fordeles – for slet ikke at nævne prisen for den næste IT-skandale i den offentlige sektor, når implementeringen af det sindrige system, der skal kunne lave disse beregninger, løber helt af sporet.

Og når jeg så efterspørger en offentlig ydelse som en knæoperation og ender med at gå til et privathospital og finansere operationen selv, har jeg så lavet en omkostreduktion i det offentlige, som jeg kan modregne i mit nyder-regnskab?

Hvordan kan man måle værdien af det enkelte individs indsats? Pommer er inde på, at moms og øvrige afgifter skal tælles med i beregningen, men det kan da ikke blive som anden end en fordelingsnøgle. Uanset, hvor meget Skat ved om min færden, så ved de ikke om jeg forbruger mine slanter i Danmark eller i andre lande og ergo bliver den opgørelse ukorrekt og misvisende.

Værdien af selskabskabsskatten bør vel også fordeles på alle private ansatte, fordi private ansatte jo direkte er med til at generere overskud, som kan beskattes og fyldes i pengekassen.

Og er offentlige ansatte så bare udgifter? Den underbetalte ildsjæl, som gang på gang mestrer at få unge lømler rettet ind til højre, og på lang sigt sparer fælleskassen for store udbetalinger, kan risikere at blive fejlklassificeret som nettonyder, hvis han alene skal bedømmes ud fra sin skattebetaling.

Som med alle andre rødvinskloge diskussioner, så er denne en af dem, man bør glemme alt om, når man er blevet ædru igen – og så håbe, at de øvrige festdeltagere har konduite nok til ikke at nævne den igen.