Dramadøgn for folkesocialisterne

På mindre end et døgn trådte SF ud af regeringen, mistede sin formand og stemte den omstridte DONG-aftale igennem i Folketinget trods intern ballade. Velkommen til et døgn i SFs liv.

Holger K. Nielsen hastede hjem fra Afrika til onsdagens SF-krisemøde, som blev indledningen til et dramatisk døgn, der kulminerede i går, da Annette Vilhelmsen trak sig som formand og overlod regeringstøjlerne til S og R. Endnu et symptom på partiets splittelse viste sig, da den nu afgående sundhedsminister og tidligere formandskandidat, Astrid Krag blev socialdemokrat. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det hasteindkaldte krisemøde i SF onsdag aften i DGI-byen viste sig at blive startskuddet på et komplet sammenbrud i det rød-grønne parti.

Først fik SF-formand Annette Vilhelmsen ellers et flertal fra partiets magtfulde landsledelse til sin og regeringens kurs. Men så trak hendes ene næstformand Peter Westermann sig. Dernæst hendes politiske ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, og den fungerende gruppeformand, Karina Lorentzen Dehnhardt. Og mindre end et døgn efter, at SFs landsledelse og folketingsmedlemmer stred sig igennem bidende kulde og et massivt medieopbud i DGI-byen i København for at diskutere partiets kurs om salget af DONG-aktier til Goldman Sachs, havde Annette Vilhelmsen forladt sin formandsstol og trukket SF ud af regeringen.

Men hvad skete der egentlig bag de lukkede døre onsdag nat og ikke mindst torsdag morgen på det fortsatte møde i SFs splittede folketingsgruppe?

Allerede ved landsledelsesmødets start blev fronterne trukket skarpt op. Ifølge Berlingskes oplysninger havde en gruppe indædte modstandere af Goldman Sachs-aftalen samlet sig om en indstilling til en vedtagelse, der ville betyde, at SF skulle trykke på pauseknappen i processen. Den fløj holdt på, at det var nu, at SF skulle sætte foden ned og markere sig over for partnerne i S og R. At det nu var tid til at indløse den »politiske kapital«, som partiet har opbygget igennem to års regeringsdeltagelse.

Men SF-formand Annette Vilhelmsen satte hårdt mod hårdt. Hun meldte klokkeklart ud, forlyder det fra flere kilder, at et nej til regeringens kurs i DONG-sagen ville betyde, at hun gik som formand. Og hun – og holdet af SF-ministre – understregede i utvetydige toner, at S og R ville smide SF ud af regeringen, hvis ikke partiet, hele partiet, makkede ret.

»Der blev grædt og råbt«

Det var den situation, som de i alt nitten landsledelsesmedlemmer befandt sig i – og resultatet blev et spinkelt flertal til regeringskursen og regeringssamarbejdet. Men det lagde som bekendt langtfra en dæmper på dramaet. Hvis tonerne gik højt på landsledelsesmødet, steg de i styrke, da folketingsgruppen efterfølgende holdt maratonmøde. Kilder fortæller, at der blev grædt og råbt, og på et tidspunkt befandt debatten sig på kanten af hysteri.

»Det var en overlevelseskamp for at beholde ministertaburetter,« lyder en beskrivelse.

Ifølge Berlingskes oplysninger var gruppen splittet i to: SF-formanden, ministrene og SF-veteranerne Ole Sohn og Steen Gade på den ene side og resten af folketingsgruppen på den anden. Flere af gruppemedlemmerne bad i går om at blive fritaget fra at skulle stemme om Enhedslistens beslutningsforslag om en timeout i DONG-processen, fordi de på ene side ikke ønskede at gå imod landsledelsens beslutning, men på den anden side ikke ville gå på kompromis med egne principper.

Samtidig trak Lisbeth Bech Poulsen og Karina Lorentzen sig fra deres fremtrædende poster i folketingsgruppen – som logisk konsekvens af, at de var uenige med landsledelsens linje. Et scenarie, som Lisbeth Bech Poulsen allerede forinden havde fortalt sin formand, ville blive konsekvensen, hvis SF skulle stemme DONG-salget igennem.

Alvoren var til at spore. Partiet stod i en situation, hvor mindst fem personer i den 15-mand store folketingsgruppe, heraf seks bundet op i ministerier, ikke ønskede at bestride vigtige hverv som politisk ordfører eller gruppeformand. Og så er der pludselig ikke så mange at tage af mere. En løsning eller klarhed nåede SFerne ikke, men besluttede efter midnat at bryde op for at få søvn og tænkepause.

Én efter én forlod de tydeligt berørte SFere DGI-byen med mere eller mindre kortfattede og uldne kommentarer til det ventende presseopbud om partiets fortsatte regeringsdeltagelse.

Efter kun få timers søvn mødtes gruppen igen kl. syv i Socialministeriet, og her havde situationen pludselig fået et tvist. Da Dansk Folkeparti havde krævet det såkaldte »clearing-system« ophævet til afstemningen om DONG-timeouten, betød det, at alle SFerne var nødsaget til at stemme.

Flere kilder siger til Berlingske, at hele folketingsgruppen meldte sig klar til at følge landsledelsens beslutning fra den foregående aften og stemme for SF-toppens og regeringens linje, også selv om det ikke ville flugte med deres egne holdninger. Og det var derfor en måbende og chokeret folketingsgruppe, der klokken kvart i ti, kort før den måtte haste til Folketingssalen for at stemme, fik meldingen fra deres formand om at hun trak sig.

Annette Vilhelmsen selv afviser imidlertid pure, at hendes folketingsgruppe var klar til at rette ind.

»Jeg er nødt til at slå fast, at det gjorde man ikke. Landsledelsens beslutning var, at man stemte for regeringens linje, og det var der ikke opbakning til.«

Vilhelmsens egen beslutning?

Flere SFere spekulerede i går i, hvorvidt SFs exit fra regeringen i højere grad var orkestreret af Thorning og Vestager, end besluttet af SF-formanden selv.

»SF skulle ikke bare sige ja, vi skulle også sige amen« – og det kunne alle ikke, lyder analysen fra en SF-kilde.

På sit pressemøde senere på torsdagen understregede statsministeren imidlertid, at det var SFs egen beslutning at trække sig ud, og Annette Vilhelmsen forklarede sin retræte med, at det for hende var »en umulig opgave« at samle partiet.

Formandens afgang og partiets udtrædelse af regeringen efterlader en splittet SF-gruppe.

Ole Sohn gik samtidig ud og anklagede sine partifæller for uansvarlighed i hele håndteringen af DONG-sagen.

»Det er pinligt, at man ikke er i stand til at forstå, at der er et ledelsesansvar,« udtalte han, hvilket prompte førte til returskud fra Lisbeth Bech Poulsen på Twitter:

»Synes det er frækt at have en masse holdninger, når man ikke har været til stede i SF eller Folketinget igennem et år.«

SFs folketingsgruppe står ikke blot chokramt og splittet tilbage efter det seneste døgns dramatiske begivenheder, men også amputeret, efter afgående sundhedsminister Astrid Krag i går forlod partiet til fordel for Socialdemokraterne.