Dommere siger god for parlamentariske høringer

Politikerne vil ikke høre et ondt ord fra dommerne, hvis de indfører parlamentariske høringer i stedet for undersøgelseskommissioner, der ifølge dommerforeningens formand ikke er besværet værd.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Juridiske dommere spiller centrale roller i de undersøgelseskommissioner, der afdækker politiske skandaler i Danmark. Men det er roller, som dommerne sagtens kan undvære, lyder det fra formanden for Den Danske Dommerforening, landsdommer Mikael Sjöberg.

Han roser et nyt forslag fra Folketingets Præsidium, der vil erstatte en del af de dyre og årelange kommissioner med parlamentariske høringer.

»Man vil ikke høre et ondt ord fra dommerne, hvis man mindsker brugen af undersøgelseskommissioner. Jeg forstår godt, Folketinget overvejer det, fordi kommissionerne er meget dyre og langvarige. Indtil videre har omkostningerne heller ikke stået til mål med besværet,« siger Mikael Sjöberg.

Det er dog ifølge dommerformanden vigtigt at finde den rette form for de parlamentariske høringer, så de involverede har samme retsgaranti som i kommissionerne. Han frygter især, at høringerne kan få negative konsekvenser for de involverede embedsmænd.

»En undersøgelseskommission er nedsat på grund af et politisk slagsmål, hvor et flertal vil have noget undersøgt. Her kan man frygte i kampens hede, at man glemmer de involverede embedsmænd, som bliver stillet til skue. Der skal man tænke på deres retsgarantier,« siger Mikael Sjöberg.

Forslaget om parlamentariske høringer er blandt andet inspireret af høringerne i den amerikanske kongres. I USA er høringer et fastforankret værktøj i bestræbelserne på at holde øje med regeringens gøren og laden, og de er særdeles effektive, vurderer Mette Nøhr Claushøj, der forsker i amerikansk politik.

»Kongreshøringer i USA kan arbejde utroligt hurtigt. Det er nogle komiteer, som er sat op i forvejen. Det er et apparat, som allerede er der, som man blot sætter i gang. Det kan gå rigtig stærkt, især hvis der er pres fra offentligheden, fra politisk hold eller fra personer, som egentlig ikke skulle afhøres. I løbet af en uge eller to kan der lige pludselig være en minister, der skal afhøres alligevel,« forklarer hun.

Mette Nøhr Claushøj understreger, at man ikke kan overføre det amerikanske system direkte til Folketinget. Men grundlæggende vurderer hun, at de parlamentariske høringer gør det sværere for politikerne at feje snavs ind under gulvtæppet.

Det er Iran-Contra-skandalen fra 1986, der blandt andet handlede om amerikansk våbenhandel med Iran, ifølge USA-eksperten et godt eksempel på.

»Præsident Reagan forsøgte at lægge låg på sagen, men den blev oprullet fuldstændig på live-TV, især med afhøringerne af Oliver North. Det var sådan en sag, som regeringen helst ville parkere et eller andet sted, hvor medierne ikke kunne beskæftige sig ret meget med den,« siger USA-eksperten.

Dommerforeningens formand advarer mod at gøre de parlamentariske høringer til mediebegivenheder, men det ville ikke genere det konservative medlem af Folketingets Udvalg for Forretningsorden, Brian Mikkelsen (K).

»Det gør ikke noget, hvis høringerne bliver spektakulære, for meningen er af få oplyst sagerne til bunds. Det vigtigste er, at vi slipper af med de langvarige kommissioner, der bruger årevis på at komme frem til en konklusion, man ikke kan bruge til noget,« siger han.