Dom presser regeringen: Regler for familiesammenføring på vej mod ændring

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kalder danske regler diskriminerende, og det kan presse regeringen til at ændre loven, vurderer ekspert.

Inger Støjberg (V) reagerer nu på, at de danske familiesammenføringsregler ifølge mennerettighedsdomstolen i Strasbourg er »diskriminerende« og kalder de andre partier til drøftelse om reglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da togolesiske Ousmane Biao i starten af 90'erne kom til Danmark havde han nok næppe regnet med, at han skulle køre sag mod den danske regering i årevis. Men sådan gik det, efter han i 2003 blev gift med sin kone i Ghana og efterfølgende ville have hende med til Danmark, hvor han boede og havde arbejdet i syv år.

Nu, 13 år efter sagen begyndte, er der faldet en afgørelse i sagen. En afgørelse, der kan få betydning for den måde, Danmark har indrettet sine regler for familiesammenføringer på.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har nemlig tirsdag afgjort, at de danske regler for familiesammenføring, som Ousmane Biao var underlagt, er diskriminerende, og dommen kan medføre regelændringer.

Inger Støjberg (V) kalder det en »meget omfattende afgørelse«, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har truffet tirsdag, og Martin Henriksen (DF) siger, at det er »uhørt,« at domstolen agerer, som den gør.

Ifølge domstolen diskriminerer de danske regler, fordi personer, der har været statsborgere i mere end 26 år kan slippe for at leve op til det tilknytningskrav, der stilles til andre ansøgere. Et krav om, at man ikke har større samlet tilknytning til et andet land end Danmark.

Reglen blev oprindeligt lavet for at beskytte udlandsdanskere, så ekspert i menneskerettigheder og statsborgerskab vurderer, at dommen under alle omstændigheder ikke vil komme til at gøre det nemmere at få bevilget familiesammenføring.

Sådan kan man da heller ikke undgå at forstå Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbergs egen udmelding, efter at dommen blev kendt i hendes ministerium.

Ministeriet skal nu lave en juridisk vurdering af, hvordan dommen får betydning for dansk lovgivning, og ministeren vil i næste uge indkalde partierne til drøftelse, så en løsning kan findes på den diskriminerende lov. Ministeren slår nemlig fast, at man ikke vil slække på sin hårde linje på området som konsekvens af menneskerettighedsafgørelsen.

»Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi styrer familiesammenføringer og har en stram politik på det her område. Og kan det ikke blive på den her måde, må det blive på en anden måde. Vi kan godt rette os efter dommen, men så stramme op på anden vis,« siger Inger Støjberg til Ritzau. Hun afviser at uddybe sit svar yderligere på nuværende tidspunkt.

Socialdemokraterne vil afvente regeringens udspil til drøftelser, men går åbent til forhandlingerne.

»Jeg er tilfreds med, at Støjberg har indkaldt til forhandlinger. Vi møder gerne op. Det er vigtigt for os, at der findes en løsning, som sikrer en fortsat stram kurs her. Det er ikke mindst vigtigt, fordi vi jo i disse år får meget høje antal udlændinge til Danmark, og vi skal kunne følge med,« siger Dan Jørgensen om udsigten til, at Danmark skal ændre sine regler.

Regeringen er ikke forpligtet til at efterleve dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men den lægger dog et markant pres på regeringen. Ifølge Eva Ersbøll, der er jurist og seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, kommer domstolen kun med en konstatering af, hvad problemet er, ikke med løsningen. Den opgave påhviler nu regeringen.

»Én mulighed ville være, at man bare ophævede 26-årsreglen. En anden mulighed ville være, at man lavede den om, altså at man reparerede på den i overensstemmelse med, hvad domstolen har sagt. Der er masser af muligheder, men det er nu op til regeringen at tage stilling til,« siger Eva Ersbøll.

Hun forklarer, at hvis regeringen ophæver 26-årsreglen, vil der ikke være nogen forskelsbehandling længere, men så vil alle skulle opfylde tilknytningskravet. Og det er lige netop årsagen til, at man lavede reglen. Udlandsdanskere blev nemlig ramt af reglen, når de ville returnere til dansk muld, og de følte sig »vrede og nærmest udvist af deres eget land,« fortæller Eva Ersbøll.

»En ophævelse af reglen vil altså formentligt være en dårlig løsning i forhold til, at man netop har nogle statsborgere, altså udlandsdanskerne, som man gerne vil tage sig af. Men staten skal jo tage sig af og behandle alle sine statsborgere ens, ville være mit svar. Altså stille samme krav uanset hvor længe de har været statsborgere,« siger Eva Ersbøll.

Dansk Folkeparti kalder det »dybt problematisk«, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol har afgjort, at danske regler om familiesammenføring forskelsbehandler danske statsborgere født i udlandet.

»Det er et indgreb i dansk suverænitet. Det er helt uhørt, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol går så langt i forhold til nationalstaternes ret til at definere deres egen udlændingepolitik,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen til Ritzau, men på den led er der ikke noget at komme efter, hvis man spørger Eva Ersbøll.

»Domstolen gør efter min mening det, der er dens opgave. Den er sat til at fortolke konventionen og her om, hvorvidt en forskelsbehandling, som der klages over, er i overensstemmelse med konventionens artikel 14. I øvrigt er det jo nationalstaterne selv, der bestemmer deres udlændingepolitik,« siger juristen.

Se video fra hele domsafsigelsen her.