Dom kan betyde nye regler for familiesammenføring

Menneskerettighedsdomstol kalder danske regler for familiesammenføring diskriminerende, og det kan føre til lovændring, vurderer ekspert.

Inger Støjberg (V) kan være på vej med en ændring af de danske regler for familiesammenføring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Inger Støjberg (V) kan være på vej med en ændring af de danske regler for familiesammenføring.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har nemlig tirsdag afgjort, at de danske regler er diskriminerende. Den konkrete sag handler om en mand fra Togo med dansk statsborgerskab, som søgte om at få sin kone til Danmark. Sagen får nu principielle konsekvenser for de danske regler, vurderer ekspert.

Ifølge domstolen diskriminerer de danske regler, fordi personer, der har været statsborgere i over 26 år kan undgå at leve op til det tilknytningskrav, der stilles til andre ansøgere. Et krav om, at man ikke har større samlet tilknytning til et andet land end Danmark.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg vil i næste uge indkalde partierne til en drøftelse, og den foreløbige udmelding fra ministeren indikerer, at de danske regler vil blive ændret. Hun slår dog fast, at regeringen ikke vil slække på sin hårde linje på området som konsekvens af domstolsafgørelsen.

»Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi styrer familiesammenføringer og har en stram politik på det her område. Og kan det ikke blive på den her måde, må det blive på en anden måde. Vi kan godt rette os efter dommen, men så stramme op på anden vis,« siger Inger Støjberg til Ritzau. Hun afviser at uddybe sit svar yderligere.

Danmark er ikke forpligtet til at efterleve afgørelsen fra domstolen, men den lægger dog et markant pres på regeringen. Ifølge Eva Ersbøll, der er jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, kommer domstolen med en konstatering af, hvad problemet er, ikke med løsningen. Den opgave påhviler nu regeringen.

»Én mulighed ville være, at man ophævede 26-årsreglen. En anden mulighed ville være, at man reparerede på den i overensstemmelse med, hvad domstolen har sagt. Der er masser af muligheder, men det er op til regeringen at tage stilling til,« siger Eva Ersbøll.

Hun forklarer, at hvis regeringen ophæver 26-årsreglen, vil der ikke være nogen forskelsbehandling længere. Til gengæld vil alle skulle opfylde tilknytningskravet. Og det er netop årsagen til, at man lavede reglen. Udlandsdanskere blev nemlig ramt af reglen, når de ville returnere til dansk muld.

»En ophævelse af reglen vil formentligt være en dårlig løsning i forhold til, at man netop har nogle statsborgere, altså udlandsdanskerne, som man gerne vil tage sig af. Men staten skal jo tage sig af og behandle alle sine statsborgere ens, ville være mit svar,« siger Eva Ersbøll.

Dansk Folkeparti kalder domstolens afgørelse »dybt problematisk«.

»Det er et indgreb i dansk suverænitet. Det er helt uhørt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går så langt i forhold til nationalstaternes ret til at definere deres egen udlændingepolitik,« siger partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Ritzau, men på den led er der ikke noget at komme efter, hvis man spørger Eva Ersbøll.

»Domstolen gør, hvad den er sat til: At fortolke konventionen og her om, hvorvidt en forskelsbehandling, som der klages over, er i overensstemmelse med konventionens artikel 14,« siger juristen.