Dokumentation: Her indrømmer og beklager Bødskov fejlagtige oplysninger til Folketingets Retsudvalg

»Jeg vil gerne beklage dybt, at jeg på denne måde har bidraget til, at medlemmerne af Folketingets Retsudvalg fik en begrundelse, som ikke var reel,« skriver justitsministeren i et svar til Folketinget.

Justitsminister Morten Bødskov holdt oplysninger tilbage for Retsudvalget. Tirsdag skal han i samråd om sagen i Folketingets Retsudvalg - et samråd, som kan afgøre hans fremtid som minister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et svar til Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, erkender justitsminister Morten Bødskov (S) blankt, at han ledte efter en undskyldning for at aflyse Folketingets Retsudvalgs planlagte tur til Christiania 29. februar 2012.

Han beklager samtidig, at han var med til at føre udvalget bag lyset ved ikke at give medlemmerne den egentlige forklaring på, at besøget blev aflyst. Udvalget fik nemlig en til lejligheden konstrueret forklaring om, at politidirektør i København, Johan Reimann, ikke havde mulighed for at deltage i et forudgående frokostmøde med udvalgets medlemmer. Hele justitsministerens svar lyder således:

1.

Som jeg oplyste i min udtalelse af 19. november 2013 vurderede den daværende formand for Retsudvalget efter den fortrolige orientering i samråd med mig, at det planlagte besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt.

 

 

Det var i mine øjne en rigtig vurdering at lade medlemmernes sikkerhed veje tungest, men baggrunden for det skærpede trusselsbillede måtte ikke videregives til Retsudvalgets medlemmer, da det ville kompromittere de efterretninger, som PET havde indsamlet. Det blev derfor også drøftet, hvilken begrundelse den daværende formand skulle bruge i stedet for.

Dette skal ses i lyset af, at det var vores fælles vurdering, at det var nødvendigt at give Retsudvalgets medlemmer en begrundelse for, at besøget måtte udskydes, hvis man skulle gøre sig håb om, at medlemmerne ville tilslutte sig formandens indstilling om at udskyde besøget. Formanden kunne således ikke på egen hånd beslutte at udskyde besøget. Det blev i forbindelse med disse drøftelser nævnt, at Justitsministeriet var bekendt med, at den daværende politidirektør for København havde forskellige, andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i.

Samtidig tilbød jeg – på det ledige tidspunkt i Retsudvalgets kalender – at give udvalget en teknisk gennemgang af en betænkning, som udvalget havde efterspurgt, og som ikke i øvrigt kunne lade sig gøre den pågældende uge.

 

 

2.

Der er ingen tvivl om, at vi ledte efter en begrundelse for at kunne indstille, at besøget blev udsat. Det stod således allerede før mødet med den daværende formand for Retsudvalget klart for mig, at der ville være behov for en begrundelse til Retsudvalget for en indstilling om at udsætte besøget på Christiania. Derfor tog Justitsministeriet kontakt til den daværende politidirektør i København.

 

 

Politidirektøren oplyste i den forbindelse, at der rent faktisk var forskellige andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i. Politidirektøren understregede samtidigt, at såfremt justitsministeren ønskede, at han deltog i Retsudvalgets besøg på Christiania, ville han selvfølgelig gøre det.

Det var med andre ord korrekt, at Justitsministeriet var bekendt med, at den daværende politidirektør for København havde forskellige, andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i, ligesom det var korrekt, at jeg tilbød Retsudvalget den efterspurgte tekniske gennemgang af betænkningen.

Men vi ledte som nævnt efter en begrundelse, og den begrundelse, som Folketingets Retsudvalg modtog, var ikke den reelle begrundelse for indstillingen om at udskyde besøget.

 

3.

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg i denne sag har været optaget af hensynet til Retsudvalgets medlemmers sikkerhed.

 

Samtidig kan jeg som politiker godt forstå den frustration, som der kan være blandt Retsudvalgets medlemmer over, at medlemmerne fik en begrundelse, som ikke var den reelle begrundelse for, at den daværende formand for Retsudvalget i samråd med mig indstillede, at besøget den 29. februar 2012 måtte udskydes.

Dette må imidlertid ses i lyset af den helt ekstraordinære situation, som vi befandt os i. Det var således ikke muligt at give medlemmerne af Retsudvalget den reelle begrundelse samtidig med, at den daværende formand for Retsudvalget og jeg i fællesskab vurderede, at det var nødvendigt med en anden begrundelse, hvis man skulle gøre sig håb om, at medlemmerne ville tilslutte sig formandens indstilling om at udskyde besøget, og at det efter vores opfattelse var særdeles vigtigt – af hensyn til medlemmernes sikkerhed – at medlemmerne endte med at tilslutte sig formandens indstilling.

Men det er vigtigt at lære af de helt ekstraordinære situationer, vi bringes i. Jeg vil gerne beklage dybt, at jeg på denne måde har bidraget til, at medlemmerne af Folketingets Retsudvalg fik en begrundelse, som ikke var reel.

Der burde slet ikke være givet en anden begrundelse for indstillingen til Retsudvalget, når udvalget ikke kunne gives den reelle begrundelse. Man måtte i stedet for på anden måde have forsøgt at overbevise medlemmerne om, at de burde bakke indstillingen om udskydelse op. Det var som nævnt efter vores opfattelse særdeles vigtigt – af hensyn til medlemmernes sikkerhed – at medlemmerne endte med at tilslutte sig formandens indstilling.

Jeg kan også godt forstå, at det for Retsudvalgets medlemmer må opleves som utilfredsstillende, at de som parlamentarikere ikke kunne få den reelle begrundelse for, at besøget den 29. februar 2012 måtte udsættes. Jeg agter derfor at orientere Folketingets Kontroludvalg, hvis en lignende situation måtte opstå, hvor det af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan anbefales at afholde et besøg, som et folketingsudvalg ønsker, og dette ikke kan meddeles medlemmerne af udvalget.

I forhold til den konkrete sag er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet forelå nogen reel trussel i forbindelse med Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012. Det gjorde der, og jeg vil sørge for, at Folketingets Kontroludvalg får en nærmere orientering om det konkrete trusselsbillede, der dengang forelå.

Dokumenation: Læs svaret på Folketingets hjemmeside