Dokumentation: Eva Kjer Hansen svarer på kritik

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bekræfter, at man har flyttet udgangspunktet for Danmarks miljøindsatser helt tilbage til årtusindeskiftet. På den måde får Danmark gavn af gamle indsatser, argumenterer ministeren.

Her følger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) fulde skriftlige svar på Berlingskes historier om nye kreative regnemetoder i Miljø- og Fødevareministeriet.

1) Hvorfor har ministeriet anvendt denne tidligere basisperiode?

Den daværende SR-regering nedsatte i december 2014 et tværministerielt udvalg, Udvalget for kvælstofregulering, der skulle udarbejde et samlet beslutningsgrundlag for den fremadrettede vandmiljøindsats. Udvalget består af repræsentanter fra Finansministeriet (formand), Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.
Et af de områder, som udvalget har undersøgt, er fastsættelsen af den såkaldte basisperiode.Basisperioden er den tidsperiode, der indgår i vurderingen af hvor stor en andel af det samlede reduktionsbehov i et område, som kan henføres til dansk landbaseret kvælstoftilførsel. Ifm. opgørelsen af målbelastningen i høringsudkastet til kommende vandområdeplaner fra december 2014 blev anvendt basisperioden 2008-12.
DHI og Aarhus Universitet, DCE har oplyst, at Danmark i perioden 1997-2003 frem til 2008-2010 har reduceret kvælstofudledningen med 20 %, mens eksempelvis Sverige og Tyskland har reduceret deres kvælstofudledning med 13 % og Polen med 7 % i samme periode. DHI og Aarhus Universitet, DCE har endvidere oplyst, at anvendelsen af basisperioden 1997-2001 – i modsætning til den oprindeligt estimerede målbelastning – tager højde for Danmarks historiske indsats (forud for 2008) omend opgørelsen dog er behæftet med væsentligstørre usikkerhed end den oprindelige beregning.
Regeringen besluttede dermed, på baggrund af en indstilling fra Kvælstofudvalget, at anvende basisperioden 1997-2003 for at sikre, at der i højere grad blev taget højde for Danmarks historiske indsats på området, der i parentes bemærket strækker sig helt tilbage til 1980’erne. Den del af indsatsen der ligger forud for perioden 1997-2003 tages der således fortsat ikke højde for.

2) Har Eva Kjer Hansen rettet henvendelse til Sverige og Tyskland for at undersøge mulighederne for, om de vil udlede mindre kvælstof?

Jeg går ud fra, at vores nabolande – i overensstemmelse med Vandrammedirektivet – leverer den indsats, der skal til, for at deres kystvande opnår ’god tilstand’. Jf. svaret på spm. 1 har Danmark leveret en større historisk indsats end flere af vores nabolande. På den baggrund vurderer jeg, at der ikke er behov for indlede en dialog med vores nabolande. Det skal bemærkes at DK i forbindelse med vedtagelsen af VP2 retter henvendelse til Kommissionen og åben fremlægger vandområdeplanerne og deres forudsætninger.

3) Har ministeren rettet henvendelse til EU-Kommissionen for få deres accept af, at en større andel af reduktionsbehovet nu tilskrives andre medlemslande?

Mine embedsmænd har siden efteråret været i dialog med Kommissionen om hele grundlaget for Fødevare- og Landbrugspakken og de ændringer af landbrugets miljøregulering, som vi har aftalt. Se også svar på spm. 2.

4) Er det Eva Kjer Hansens forventning, at EU-kommissionen vil bakke op om, at Danmark nu tilskriver andre lande et større reduktionsbehov?

Det er min forventning, at Kommissionen vil mene, at Danmark såvel som resten af EU's medlemslande skal overholde forpligtelserne i Vandrammedirektivet. Det betyder, at vi som medlemsland skal forholde os til, hvilken basisperiode, der er korrekt at anvende. Og her har Regeringen valgt perioden 1997-2001 for at tage højde for Danmarks historiske indsats.

5) Anerkender ministeren, at det er en mere upræcis regnemetode at udregne målbelastningen ud fra perioden 1997-2001 i stedet for at udregne den danske målbelastning ud fra perioden 2008-2012?

Se svar på spm. 1.