Dobbelt statsborgerskab kan føre til flere udvisninger af kriminelle

Med indførelse af dobbelt statsborgerskab vil det fremover være muligt at fratage det danske statsborgerskab igen og i højere grad udvise kriminelle udlændinge, vurderer justitsminister Karen Hækkerup (S).

Fra forsiden af Berlingske fredag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Regeringens forslag om at give fuld tilladelse til dobbelt statsborgerskab - hvilket på forhånd har udsigt til at høste bred, politisk opbakning - vil gavne de mange udlandsdanskere, der længe har efterspurgt muligheden for at beholde deres danske pas, selvom de søger om statsborgerskab i deres nye hjemland.

Men forslaget vil også kunne få betydning fremover for mulighederne for at udvise kriminelle fra Danmark, vurderer justitsminister Karen Hækkerup (S).

»Man vil kunne udvise folk, der har begået kriminalitet, der ikke tidligere har kunnet udvises,« siger ministeren og forklarer:

»Når mennesker får mulighed for at få dobbelt statsborgerskab, så vil man rent faktisk få mulighed for også at fratage det danske statsborgerskab igen,« siger hun.

Tidligere har det ikke været muligt at fratage personer deres danske statsborgerskab, hvis det indebærer, at de ender som statsløse.

Også Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen hæfter sig ved den konsekvens af regeringens forslag.

»Det er en lille krølle på det hele, og man fremover får mulighed for at fratage folk deres danske statsborgerskab, hvis de eksempelvis begår en forbrydelse mod statens sikkerhed, altså eksempelvis terrorisme, så man rent faktisk kan udvise dem,« forklarer V-ordføreren.

Spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab har længe været et hedt politisk emne. Enhedslisten, Radikale, SF og Liberal Alliance har længe været klare fortalere for at indføre dobbelt statsborgerskab, mens partier som Socialdemokraterne og Venstre tidligere har argumenteret imod. Begge partier har nu skiftet kurs og går ind for den fulde adgang til dobbelt statsborgerskab.

Justitsminister Karen Hækkerup understreger, at der ikke synes at være noget, der nu taler imod dobbelt statsborgerskab, og at en række bekymringer og »skræmmebilleder«, der tidligere har været luftet i debatten, ikke har hold i virkeligheden.

»Det har eksempelvis været meget debat om, hvor man stemmer, og om vi nu risikerer, at rigtig mange flere får stemmeret i Danmark, men her sætter Grundloven jo rammen. For at have stemmeret og være valgbar i Danmark, skal man også bo her i landet, så det er ikke sådan, at alle mulige, der opholder sig i andre lande, fremover kan være med til at afgøre, hvordan vores valg falder ud,« siger hun.

Ministeren hæfter sig også ved, at den fremtidige adgang til dobbelt statsborgerskab ikke ændrer på de kriterier, der er opstillet, før udlændinge kan få dansk indfødsret.

»Det her ændrer ikke et komma ved, hvad det kræver at få dansk statsborgerskab. Man skal bo her, man skal være integreret, man må ikke have begået kriminalitet, man skal bestå statsborgerskabsprøven og så videre,« fastslår Karen Hækkerup.

Også Venstres ordfører Jan E. Jørgensen understreger, at tiden er løbet fra modargumenterne til dobbelt statsborgerskab.

»De argumenter, der taler imod, taler ikke med samme vægt længere, og man har set, at en lang række lande har forstået at tackle de problemer, der tidligere har været nævnt. Der er eksempelvis ikke de store udfordringer med at finde ud af, hvor folk skal aftjene værnepligt, for værnepligt fylder ikke så meget mere, og rent praktisk har man nemt løst udfordringen med, hvilket land der har den diplomatiske handlepligt. Det er det land, hvor du bor,« forklarer han.

Regeringen vil nu indkalde samtlige Folketingets partier til forhandlinger om deres forslag til dobbelt statsborgerskab, og det er ministerens håb at lande en bred aftale, der efter en høringsproces kan endeligt fremsættes, når Folketinget tager hul på en ny sæson til oktober.