Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil ikke officielt tage imod Tibets åndelige leder, Dalai Lama, når han onsdag og torsdag besøger Danmark.
Det vil til gengæld 15 medlemmer af Folketinget, oplyser Støttekomiteen for Tibet, der har arrangeret mødet.
Der er ingen bestemt dagsorden for mødet, som har til formål at give politikerne en mulighed for at orientere sig om Tibets situation og stille spørgsmål til Dalai Lama.
I en pressemeddelelse oplyser Støttekomiteen for Tibet, at kun Liberal Alliance ikke dukker op med en repræsentant. De 14 politikere, der møder Dalai Lama er:
Mette Gjerskov (S), Yildiz Akdogan (S), Ane Halsboe-Jørgensen (S), Zenia Stampe (R), Karina Lorentzen (SF), Özlem Cekic (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), Nikolaj Villumsen (Ø), Christian Juhl (Ø), Pernille Skipper (Ø), Lars Barfoed (K), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Kjærsgaard (DF), Søren Espersen (DF) og Mette Bock (LA).
Mødet finder sted torsdag morgen.
Opdatering: Liberal Alliance oplyser til Berlingske Nyhedsbureau, at partiets udenrigsordfører Mette Bock også deltager ved mødet.