Diskussionen om statsborgerskab er åbnet på ny. 

Liberal Alliance har meddelt, at partiet vil have skærpet kravene til at opnå dansk statsborgerskab og afvise ansøgere, der har et antidemokratisk værdisæt.

Udmeldingen kommer forud for, at den politiske aftale om indfødsret skal genforhandles af partierne.

Men hvem og hvor mange personer tildeles egentlig statsborgerskab i dag?

Det kaster tal fra Danmarks Statistik lys over. 

3.355 personer har fået tildelt dansk statsborgerskab i 2023, viser tallene. 

Land

Ser man på personernes tidligere statsborgerskab, er der flest med pakistansk statsborgerskab. 

Top-10-listen her viser antallet af personer, som har fået dansk statsborgerskab i 2023 fordelt på deres tidligere statsborgerskab.

Også i 2022 var Pakistan øverst på listen. Tidligere højdespringere har været Storbritannien (2021 og 2020) og Tyskland (2019).

Den generelle tendens de seneste godt 20 år er, at antallet af statsborgerskaber til ikkevestlige statsborgere falder, mens der gives flere til vestlige. 

Køn

De fleste, der får tildelt statsborgerskab, er kvinder. Dette har været tendensen siden 2001. 

I 1990erne, hvor mange fra Tyrkiet fik statsborgerskab, var det omvendt. 

I 2023 var kvindeandelen på 53 procent.

Alder

De største gruppe er de 40-49-årige, hvor 709 personer fik tildelt statsborgerskab sidste år. Dernæst følger de nul-niårige med 696 personer, selvom denne aldersgruppe i befolkningen er mindre end de fleste andre aldersgrupper.

Hvad siger reglerne?

Hvis man opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab, bliver man optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Folketinget tager to gange om året stilling til, om lovforslagene skal stemmes igennem, så personerne på listerne får statsborgerskab.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har dannet listen. Listen bygger på objektive kriterier, eksempelvis:

  • at man er selvforsørgende

  • at man ikke er dømt betinget eller ubetinget fængsel eller har været sigtet i en verserende straffesag

  • at man kan dokumentere sine danskkundskaber

Selvom man har begået kriminalitet, er det ikke udelukket, at man kan få dansk statsborgerskab. Danmark er forpligtet via statsløsekonventionen til at give statsborgerskab til statsløse, der fødes i Danmark. 

Du kan læse mere om betingelserne på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.