Direktøren får 26.700 kroner, HKeren 5.000: Så meget kan din skat falde

Måler du i kroner og øre, får direktøren klart mest ud af regeringens skattelettelser. Måler du i procent, får HKeren en lidt større skattelettelse end direktøren. Få overblikket over, hvad du får ud af regeringens skatteplan.

Kristian Jensen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Ammitzbøll og Brian Mikkelsen præsenterer regeringens skatteudspil, Jobreformens fase II, i Rentekammeret i Finansministeriet, tirsdag den 29. august. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Mandag aften gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen en dyd ud af at fortælle, at HKerne vil få »relativt mest« ud af regeringens nye skatteplan.

Og det er også korrekt, hvis du regner skattelettelsen ud i procent.

Regner du derimod skattelettelsen ud i kroner og øre, vil en direktør til gengæld få fem gange mere ud af regeringens skatteplan end HKeren.

Regeringens vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, så alle får gavn af det, indføre et nyt jobfradrag særligt for lavtlønnede, fjerne skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner og indføre en flad registreringsafgift på 100 pct. for alle biler.

Samtidig vil regeringen lave et nyt fradrag, som skal gøre det mere attraktivt at spare op til pension.

Herunder kan du se, hvad regeringen har regnet sig frem til, at du vil få i skattelettelse, når reglerne er indført i 2023:

HKeren

En butiksansat HKer på det laveste trin af overenskomsten står til at få 5.000 kroner mere ud af skattereformen. Det svarer til ca. 7,1 pct. af deres indkomst, efter skatten er betalt.

HKeren får især gavn af det nye jobfradrag, som giver 4.500 kroner i skattelettelse, mens en række af de andre tiltag i regeringens udspil ikke giver det store.

Finansministeriet regner tallene ud fra, at en enlig HK har en årlig indkomst på 215.000 kr. før pension og en pensionsindbetaling på 25.800 kr. - ca. 8.600 kr. forudsættes at blive indbetalt som aldersopsparing.

LO-ansat

En faglært på LO-overenskomst ventes at få 6.400 kroner i skattelettelse med regeringens udspil. Det svarer til 3,7 pct. af deres indkomst, efter skatten er betalt.

For dem vil en blanding af regeringens tiltag give den samlede skattelettelse, herunder det nye pensionsfradrag og fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget.

Finansministeriet regner tallene ud fra, at en enlig LO-ansat har en årlig indkomst på 361.000 kr. før pension og en pensionsindbetaling på 45.000 kr. - ca. 8.900 kr. forudsættes at blive indbetalt som aldersopsparing.

Funktionæren

En helt ordinær funktionær med f.eks. kontorjob og en årsløn på lidt over en halv million kroner ventes at få 9.400 kroner i skattelettelse med regeringens udspil. Det svarer til 3,9 pct. af deres indkomst, efter skatten er betalt.

Funktionæren vil få gavn af, at loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes, og for mange vil den sløjfede skat på arbejdsgiverbetalte telefoner sikkert også vække glæde. Sidstnævnte er dog ikke taget med i Finansministeriets beregninger.

Finansministeriet regner tallene ud fra, at en enlig funktionær har en årlig indkomst på 522.000 kr. før pension og en pensionsindbetaling på 89.300 kr. - ca. 8.900 kr. forudsættes at blive indbetalt som aldersopsparing.

Direktøren

Er du direktør og har en årsindkomst på godt en million, ventes du at få 26.700 kroner i skattelettelse med regeringens nye udspil. Det svarer til 5,9 pct. af deres indkomst, efter skatten er betalt.

Direktører får især gavn af det fjernede loft over beskæftigelsesfradraget, som giver dem et større skattefradrag og sænker marginalskatten med 2,7 pct.

Overvejer direktøren at købe en ny dyr bil, vil det også blive markant billigere, da regeringen vil sænke registreringsafgiften for de dyre biler fra 150 pct. til 100 pct - dette kommer dog udover de 26.700 kr. i skattelettelse.

Finansministeriet regner tallene ud fra, at en enlig direktør har en årlig indkomst på 1.045.000 kroner før pension og en pensionsindbetaling på 178.700 kroner. Der forudsættes ingen aldersopsparing.

Berlingske er blevet opmærksom på, at Finansministeriet ikke i de enkelte eksempler har medregnet effekten af, at man vil fjerne skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og sænke registreringsafgiften. Dette vil formentlig give en større skattelettelse for især funktionæren og direktøren, og artiklen er derfor blevet rettet.

Læs mere