Din bil bliver billigere, ældreplejen forbedres og din grundskyld fastfryses

Regeringen er blevet enig med de øvrige blå partier om en aftale om næste års finanslov. Din bil bliver billigere, boligejernes grundskyld bliver fastfrosset, og så indeholder aftalen penge til fortsat grænsekontrol.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen og forhandlere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative præsentrer den nye finanslov fredag d. 18 november 2016 i Finansministeriet. (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Finansloven for 2017 er på plads.

Regeringen er netop blevet enig med de øvrige blå partier om statens husholdningsbudget for næste år.

Aftalen betyder, at grundskylden fastfryses i 2017, at registreringsafgiften bliver sænket, at der afsættes 2 mia. kr. mere til ældreplejen i de danske kommuner frem mod 2020, at der indføres en række udlændingestramninger, og at der afsættes 220 millioner kroner i 2017 til fortsat grænsekontrol.

»Da man langt om længe fik skilt tingene ad, så kom der skred i tingenen. Det er en rigtig god finanslov, hvor vi tager flere skridt i forhold til de ældre. Vi afsætter to milliarder kroner af til yderligere indsatser. Vi sætter penge af til klippekort og bedre mad for ældre,« siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Billigere biler - men på DFs måde

Registreringsafgiften sænkes med 250 millioner kroner.

Mens det sidste år var selve registreringsafgiften, der blev sænket, så er det i år det såkaldte skalaknæk, regeringen og de blå støttepartier ændrer på. Skalaknækket afgør for, hvor stor en del af køretøjets værdi man betale i afgift.

Bilejere betaler i dag 105 procent i afgift af bilens værdi op til 82.800 kroner. Der betales 150 procent i afgift af det resterende beløb.

For personbiler stiger det fra 82.800 til 106.000 kr. Samtidig ændres det høje skalaknæk for motorcykler til 33.600 kr.

Billigere biler var Liberal Alliances hovedkrav ved årets finanslovsforhandlinger. Men det er Dansk Folkeparti, der ifølge Berlingskes oplysninger har ønsket at gøre biler billigere ved netop at ændre på skalaknækket.

»Jeg er godt tilfreds. Det er svært at være ked af det, når man som liberal går ud af lokalet med en skattelettelse,« siger Anders Samuelsen.

Han er tilfreds, selvom registreringsafgiften sænkes på en anden måde, end Liberal Alliance havde ønsket:

»Jeg har det med registreringsafgiften som med at spise en elefant. Den skal tages i små bidder til den til sidst er væk.«

Konservativ glæde over fastfrosset grundskyld

Den konservative partiformand Søren Pape Poulsen glæder sig over, at det igen i år er lykkedes at få fastfrosset grundskylden.

Modsat sidste år gælder det også for lejeboliger.

»Det er igen i år lykkes at få fastfryset grundskylden. Det er særligt vigtigt, når vi skal til at diskutere ejendomsvurderinger og boligskat,« siger Søren Pape Poulsen, der også glæder sig over, at aftalen afsætter penge til flere betjent.

En ny uniformeret medarbejdergruppe i politiet, politikadetter, målrettes og uddannes til opgaver forbundet med bl.a. bevogtning, transport- og udsendelsesopgaver samt grænsekontrol. Samtidig er parterne enige om et øget optag på politiskolen. I 2017 hæves optaget til 600 elever, 120 elever flere end hidtil forudsat for 2017.

»Vi er også glade for, at der afsættes penge til politiet. Vi skal se med åbne øjne på nye kadetter. Der er brug for, at vi får betjentene hjem i deres kredse,« siger Søren Pape Poulsen.

18 dage, 12 officielle forhandlingsmøder og en bunke hemmelige

De blå partier skulle efter planen mødes klokken 13 i dag. Det oplyste Finansministeriet tidligere fredag.

Søren Pape Poulsen og de konservative forhandlere kom først, efterfulgt af Anders Samuelsen og LA-holdet. Men først 13.30, efter at Kristian Thulesen Dahl og DFerne var ankommet, var alle samlet til de afgørende forhandlinger bag den velkendte glasdør i Finansministeriet.

Finanslovsaftalen er faldet på plads efter et 18 dage langt forløb med en 12 officielle forhandlingsmøder og en stribe uofficielle og hemmelige armlægninger.

Forløbet blev indledt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen droppede målet om en stor, samlet 2025-aftale og i stedet satsede på først at lande en finanslov og en aftale om at afskaffe PSO-afgiften.

Det sidste faldt på plads i går aftes, da regeringen præsenterede en bred aftale med opbakning fra de blå partier og både S, R og SF.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative, Socialdemokratiet, de Radikale og SF blev torsdag aften enige om en aftale, der finansierer afskaffelsen af PSO-afgiften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Årets finanslov ligner sidste års

Årets finanslovsaftale ligner på flere stræk sidste års ditto.

Dengang blev de blå partier enige om at sænke registreringsafgiften fra 180 procent til 150 procent af bilens værdi.

Også grundskylden var sidste år et af hovedelementerne i aftalen. Dengang blev den fastfrosset i 2016.

Sidste års finanslov blev i øvrigt vedtaget for næsten præcis et år siden - det skete nemlig 19. november.

Et alt andet end business as usual-forløb

Finansloven er kommet på plads efter et alt andet end business as usual-forløb på Christiansborg.

Den har således hele tiden ligget i skyggen af den omfattende 2025-plan - den såkaldte helhedsplan – som statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i slutningen af august, og som har fået trusler om valg og ultimative krav til at blive en del af hverdagen for den smalle Venstre-regeringen.

Og forløbet er ikke gået efter statsministerens drejebog. Langtfra.

Da oktober lakkede mod enden, måtte Løkke sande, at det ikke var muligt at lande en stor samlet aftale.

Regeringens plan blev i stedet i første omgang at lave en aftale om finansloven for 2017 samt afskaffelsen af PSO-afgiften og et nyt ejendomsvurderingssystem.

I første omgang stilede regeringen efter at have en aftale på plads i sidste weekend. Da det ikke skete, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen i tirsdags, at han troede, at aftalen ville lande »inden for et par dage«. Det blev altså i dag.

Med både finanslov og PSO-aftale på plads kan Løkke og Claus Hjort sætte endnu to flueben på deres to do-liste.

Regeringen mødes i øvrigt klokken 15 fredag med en række af Folketingets partier til forhandlinger om et nyt ejendomsvurderingssystem og investeringer i et nyt skattevæsen.

Hvad med topskattekravet?

Men den helt store udfordring tårner sig fortsat op i horisonten.

Liberal Alliances ultimative krav om en lettelse af topskatten på fem procentpoint for alle topskattebetalere og Dansk Folkepartis ultimative afvisning af selvsamme er der således ikke rokket en tøddel ved.

I fredagens aviser fik den sidste del af det højspændte drama - hvor Anders Samuelsen som bekendt har truet med at vælte regeringen, hvis han ikke får sin topskattevilje inden årsskiftet - føjet et nyt kapitel til.

Står Anders Samuelsen fast på sit ultimative krav om topskattelettelser på fem procentpoint? Eller kan han lokkes med ministerposter og -biler? Det spørgsmål skal afgøres i de kommende uger og måneder, efter at finansloven for næste år nu er faldet på plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

Her kom et nyt og opsigtsvækkende bud på, hvordan Løkke tænker at få løst krisen med Anders Samuelsens trusler.

Politiken, Børsen og Weekendavisen kunne alle fortælle, at Løkke går med en stærk overvejelse om at indlemme både Liberal Alliance og de Konservative i regeringen for på den måde at samle partierne om en borgerlig og liberal politik - og undgå et valg.

Det vil ikke kunne give Anders Samuelsen topskattelettelser på fem procentpoint for alle - dertil vil Dansk Folkeparti stadig blokere - men håbet er, at Samuelsen vil kunne se flere fordele i at indgå i en regering med et opdateret regeringsgrundlag end at vælte regeringen.

Da Anders Samuelsen i dag mødte op i Finansministeriet afviste han, at en trekløverregering lå lige for at blive en realitet:

»Jeg har altid sagt, at en flertalsregering vil være en rigtig god løsning. Men det er ikke der, vi er. Det kan alle se. Nu har vi en finanslov, der skal på plads og derefter en 2025-plan,« sagde han til de ventende journalister, men tilføjede så:

»Min far drømte om at blive kirkeminister, det kunne være sjovt.«

Læs mere