DF's kommunale nedtur giver valgforskerne hovedbrud

Forskningsmodel, der har virket i 20 år, blev snydt af DF's tilbagegang. Men derudover duer modellen stadig.

ARKIVFOTO: Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl ankommer til mødet med regeringen om finansloven for 2018. Regeringen mødes med Dansk Folkeparti til forhandlinger om finansloven for 2018 i finansministeriet, tirsdag den 31. oktober Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl ankommer til mødet med regeringen om finansloven for 2018. Regeringen mødes med Dansk Folkeparti til forhandlinger om finansloven for 2018 i finansministeriet, tirsdag den 31. oktober 2017. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Kommunalvalget i sidste uge får ikke kun konsekvenser for de politikere, der har vundet eller tabt. Også valgforskningen bliver berørt, fortæller professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Dansk Folkeparti gik nemlig så meget tilbage, at det ikke lader sig forklare ud fra de modeller, samfundsvidenskaben opererer med i dag.

Herunder den såkaldte valgvindsmodel, der ellers de seneste 20 år har leveret en ret præcis beskrivelse af sammenhængen mellem lands- og lokalpolitik.

Den model havde forudsagt, at Dansk Folkeparti ville gå 4,3 procentpoint frem og få 14,4 procent af stemmerne på landsplan.

I stedet gik Dansk Folkeparti 1,3 procentpoint tilbage og endte med blot 8,8 procent af stemmerne.

»Der er en overordnet antagelse i modellen om en valgvind, som siger, at hvis det går godt for et parti nationalt, så går det også godt kommunalt. Og det gjorde det ikke for DF,« konstaterer Kasper Møller Hansen.

»DF opførte sig stik imod de seneste 20 års historie. Det er en af de ting, der mildest talt undrer os.«

»Jeg kan godt se, hvad der er sket. DF er gået tilbage i stort set samtlige kommuner. Men de burde være gået frem. Så lige nu sidder vi og tænker og prøver at finde ud af, hvad der er sket.«

Han understreger, at valgvindsprognosen ikke skal opfattes som et væddemål om, hvor tæt forskerne kan komme på at forudsige valgresultatet.

I stedet er den et arbejdsredskab, som forskere, journalister og politikere kan bruge til at få et dækkende billede af, hvad man må forvente vil ske, hvis alt går, som det plejer.

Kun ved at have sådan et grundlag kan man sige noget kvalificeret om, hvorvidt et valgresultat er overraskende, påpeger han.

Og alt i alt ramte valgvindsprognosen faktisk inden for skiven, mener Kasper Møller Hansen. Korrelationen med det overordnede valgresultat var 0,92, hvor 1 ville være helt perfekt.