DFs hedeste ønske gør Europol-medlemskab umuligt

Dansk Folkepartis ønske om permanent grænsekontrol er umuligt at opfylde på grund af Schengen-samarbejdet, men samarbejdet er samtidig den eneste måde at forblive i Europol, som Dansk Folkeparti også drømmer om. Venstre kalder partiets ønsker for modstridende.

Arkivfoto: Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti deler foldere ud og møder danskerne til en snak om folkeafstemningen om retsforbeholdet Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkeparti arbejder aktivt for permanent grænsekontrol i Danmark. Samtidig ønsker partiet også at være en del af det europæiske politisamarbejde, Europol.

Der er bare et problem. Begge ønsker kan ikke blive opfyldt, lyder det adjunkt ved Syddansk Universitet (SDU) Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der forsker i retsforbeholdet.

»Det er meget svært at forklare folk logikken i det synspunkt,« siger han.

Så Dansk Folkeparti kan teknisk set ikke få begge dele?

»Nej.«

Forklaringen får du her – den er bare lidt teknisk.

For at Danmark kan være en del af Europol, skal vi være med i Schengen-samarbejdet. Men ifølge reglerne for Schengen-samarbejdet er det forbudt at indføre permanent grænsekontrol. Dansk Folkeparti ønsker samtidig, at Danmark skal ud af Schengen-samarbejdet, så vi kan få grænsekontrol, men så kan vi ikke være en del af Europol.

Det får Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (V), til at anklage Dansk Folkeparti for at stritte i alle retninger.

»De mener mange modstridende ting, som man ikke kan mene på en gang. Man kan ikke både sige, at vi skal ud af Schengen samtidig med, at de siger, at det er en fordel, vi er i Schengen,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Hvis det ender med et nej til folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet torsdag, vil Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt (DF) helst have en parallelaftale om dansk medlemskab af Europol. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal Danmark have en begrænset tilvalgsordning. En ordning, der afgiver dansk suverænitet, når det gælder politisamarbejdet.

Bliver partiets plan B en realitet, accepterer man også at være med i Schengen-samarbejdet på »overstatsligt niveau«. Selvom permanent grænsekontrol allerede i dag er ulovligt på grund af samarbejdet, betyder det, at det fremadrettet bliver et slagsmål med EU-domstolen, og ikke de 27 andre EU-lande, hvis Danmark overtræder reglerne.

»Hvis Dansk Folkeparti ønsker at bruge tilvalgsordningen til specifikt at tilvælge Europol, så accepterer Dansk Folkeparti også, at EU-domstolen skal kunne kontrollere, om Danmark går for langt i forhold til dansk grænsekontrol,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

»Så Dansk Folkeparti accepterer så at sige at få en modspiller mere på banen for at få Europol, når de går til kanten af reglerne,« understreger han med henvisning til ønsket om grænsekontrol.

DF vil have britisk ordning

Hvor vi altså i dag kan nøjes med alt lige fra en politisk skideballe fra de andre EU-lande til at få stukket en udmeldelsesblanket af Schengen i hånden, vil man ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen kunne stilles for EU-domstolen og blive dømt for traktatbrud, hvis man overtræder reglerne for grænsekontrol, når Danmark har fået en tilvalgsordning.

Indtil videre har Dansk Folkeparti foreslået to løsningsmodeller, så Danmark fortsat kan være med i Europol, hvis det bliver et nej torsdag: En parallelaftale og en tilvalgsordning

Men for at Danmark både kan være med i Europol og få genindført grænsekontrol, foreslår partiet en tredje løsningsmodel.

»Det, vi forestiller os, er, at når det bliver et nej, så søger vi en genforhandling, hvor vi siger, at vi vil have den britiske model. Og får vi den britiske model, så kan vi acceptere en tilvalgsordning, hvor der kun overdrages begrænset omfang af suverænitet. Det er det, vi stræber efter, men vi regner jo også med, at plan A kan realiseres (en parallelaftale, red.),« siger Morten Messerschmidt, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Så hvis vi kommer dertil, at nej-fløjens plan B skal i spil, så regner I med, at det ikke bliver under de nuværende betingelser for en tilvalgsordning?

»Det ville vi være meget kede af. Vi håber, at i en tid, hvor Storbritannien genforhandler sit medlemskab, så vi vil kunne få det samme. Vi vil helst have en ny protokol uden den passus om Schengen,« siger Messerschmidt.

Sammen med Bulgarien, Cypern, Rumænien og Irland er Storbritannien kun med i dele af Schengen-samarbejdet, og det betyder, at man skal vise pas, når man krydser grænsen. Samme ordning vil Messerschmidt nu have.

»Grundlæggende ville vi jo helst have, at den tilvalgsordning, som Danmark blev tilbudt, var den samme som den britiske, sådan at vi ikke blev bundet på overstatsligt Schengen-samarbejde, som en forudsætning for at bruge den,« siger han.

Ekspert: DFs forslag burde udløse straf

Men en lignende ordning vil betyde en ændring af hele Lissabon-traktaten, og det er ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen et fuldstændig urealistisk forslag.

»At foreslå en traktatændring er så absurd, at det næsten burde udløse en eller anden straf for overhovedet at bringe det på banen. Det er helt urealistisk. Det har ingen gang på jorden,« siger han.

Skal Danmark have en parallelaftale med Europol, som er Dansk Folkepartis plan A, skal den først godkendes af EU-kommissionen, de 27 andre EU-lande og EU-Parlamentet. Det har fået flere eksperter og tidligere EU-ansatte til at advare mod, at en parallelaftale kan tage helt op til seks år at få på plads.

Jakob Ellemann-Jensen er ikke imponeret over Dansk Folkepartis skiftende løsningsforslag.

»Det stritter i rigtig mange retninger, og jeg synes, at man har det med at finde på det svar, der nu passer bedst i situationen og så i øvrigt lade det være frit svævende, hvad det egentlig er, man foreslår. Hvis der er antydning af ansvarlighed i Dansk Folkeparti, så bliver de nødt til at præsentere konkret, hvad det er, man har tænkt sig,« siger han og fortsætter:

»De foreslår indtil videre tre løsningsmodeller på én gang, så de må fortælle, hvad det er for én, de ønsker.«

Dagen inden afstemningen viser en Gallup-måling, som Berlingske har fået foretaget, at 42 procent af danskerne vil stemme nej torsdag, mens 37 procent vil stemme ja. Samtidig viser en anden Gallup-måling for Berlingske, at hver anden dansker ikke føler sig klædt på godt nok til afstemningen.