Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dansk Folkeparti er langt fra imponeret over regeringens udspil til bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den kriminelle lavalder sættes ikke ned til 12 år, og der indføres ikke en ungdomsstol, som de fire borgerlige partier ellers var enige om inden seneste folketingsvalg i 2015.
»Det her er et løftebrud over for borgerne, som man har stillet i udsigt, at man ville sænke den kriminelle lavalder og indføre en ungdomsdomstol,« siger Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg.
Det var i en fælles kronik i 2014 i Berlingske, at blå bloks fire ledere - Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K) - foreslog at sætte den kriminelle lavalder ned.
Den kriminelle lavalder er i dag 15 år. Men lederne i blå blok var enige om, at den skulle være på 12 år.
Det indebærer i stedet, at personer fra 12-års-alderen skal kunne få deres sag behandlet i et ungdomskriminalitetsnævn, hvis de mistænkes for grov kriminalitet.
Regeringen vil nemlig indføre en ungelavalder på 12 år. I stedet for en tur bag tremmer vil de unge kunne få et såkaldt ungepålæg. Det findes allerede i dag, men skal udvides.
Det kan i den milde ende være et påbud om, at de skal passe deres skole. I den alvorlige ende kan det være, at de skal anbringes på en institution.
- I det system erstatter man bare sagsbehandleren med en dommer, og det er på en måde, hvor man ikke kan sætte magt bagved, hvis det er nødvendigt over for den unge kriminelle.
- Er man bandemedlem, nytter det næppe meget, hvis man bliver sat til at vaske brandbiler, siger Skaarup.
Ifølge DF burde man eksempelvis indføre en ungdomsattest.
- Går den unge ind af den lette dør, er attesten ikke synlig over for en kommende arbejdsgiver. Går den unge ind af den svære dør, hvor man ikke vil samarbejde, vil det fremgå for en arbejdsgiver.
- Der mangler generelt hårdhændede sanktioner i udspillet, siger Skaarup.
Dele af udspillet skal finansieres via de igangværende finanslovsforhandlinger.
- Skal vi betale en regning, skal vi også have indflydelse. Så der skal ændringer i det udspil, siger Skaarup.
/ritzau/
/ritzau/
