DF vil låse Løkke til kritisk EU-linje

Hvis Venstre og DF skal sidde i regering sammen, kan Venstre ikke sende flere forbehold til folkeafstemning end retsforbeholdet, mener DFs Morten Messerschmidt.

»Vi kommer ikke til at sidde i en regering, der vil afskaffe EU-forbeholdene eller overdrage mere suverænitet til EU. Det er helt klart,« lyder det fra DFs EU-parlamentariker Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hvis Dansk Folkeparti skal indgå i en regering med Venstre, vil Lars Løkke Rasmussen ikke kunne sende andre EU-forbehold til folkeafstemning i sin tid som statsminister end retsforbeholdet. Sådan lyder meldingen nu fra Dansk Folkepartis stemmesluger i Europa-Parlamentet, Morten Messer- schmidt, som også er medlem af DF-ledelsen.

Over for Berlingske gør Messerschmidt det klart, at EU-politikken under en eventuel VO-regering i hans øjne kun skal tage sigte på »mindre EU, ikke mere«.

»Vi kommer ikke til at sidde i en regering, der vil afskaffe EU-forbeholdene eller overdrage mere suverænitet til EU. Det er helt klart. Hvis man sidder i en regering sammen, så duer det jo ikke at føre to forskellige politikker på EU-området. Og vi mener ikke, man skal afvikle forbeholdene,« siger Messerschmidt.

Så det er et krav til Venstre under regeringsforhandlingerne?

»Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan aftale andet. Det ville være fuldstændig ulogisk, når nu de borgerlige partier samtidig er enige om at støtte den britiske regerings ønske om at begrænse EUs indflydelse.«

Skal der så direkte stå i et eventuelt regeringsgrundlag, at der ikke vil komme afstemninger om yderligere forbehold end retsforbeholdet?

»Nu skriver man jo typisk ikke i et regeringsgrundlag, hvad man ikke vil gøre. Men det er jo fuldstændig logisk, at sådan skal det være. Venstre må indse, at det har nogle politiske konsekvenser, at deres parlamentariske styrke er blevet svækket,« siger Morten Messerschmidt.

V: Underlig bastant melding

I december blev Folketingets EU-positive partier – Socialdemokraterne, Venstre, de Radikale, SF og de Konservative – enige om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning senest i 1. kvartal 2016 for at lade det erstatte af en tilvalgsordning. Samtidig fastslog man i en fælles erklæring, at partierne er enige om, at Danmark skal være så »tæt på kernen af EU som muligt«.

I første omgang valgte partierne dog ikke at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning, selv om Thorning-regeringen havde lovet det, og selv om Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i en tale i Norge havde krævet en lynafstemning om både forsvars- og retsforbeholdet.

I europaaftalen fastslår de EU-positive partier dog, at »Danmark skal have færre – og ikke flere – forbehold«, og derfor kalder Venstres formand for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, da også Morten Messerschmidt udmelding for »underligt bastant«.

»Det er uacceptabelt, at vi skal binde os selv på hænder og fødder. Det vil betyde, at vi udelukker os selv fra at tage beslutninger i forhold til EU. Derfor er Morten Messerschmidt også helt galt på den,« siger Eva Kjer Hansen og peger eksempelvis på netop forsvarsforbeholdet.

Det forbehold indebærer blandt andet, at Danmark ikke kan være med til at destruere menneskesmugleres både i Middelhavet og begrænse antallet af illegale, økonomiske flygtning, som kommer den vej ind i EU. Forbeholdet betyder også, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer.

Venstres tidligere formand og EU-kommissær, Henning Christophersen, mener derfor også, det ville være en »usædvanlig uansvarlig disposition« at acceptere Morten Messerschmidts præmis om, at et regeringssamarbejde mellem Venstre og Dansk Folkeparti »fuldstændig logisk« må indebære, at regeringen ikke har som politik at afskaffe yderligere forbehold.

»Hvis det er holdningen i Dansk Folkeparti, må man bare danne en ren Venstre-regering,« siger han.

Det Radikale Venstres formand og afgående økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard, vil ikke »blande sig i«, hvem Venstre danner regering med. Men han mener, det vil være et »umådeligt skidt signal til omverdenen«, hvis Venstre afskærer sig muligheden for at sende yderligere forbehold til afstemning »bare for at få magten«.

»Det vil være et klart tilbageslag, hvis vi for første gang i forbeholdenes historie får en regering, der ikke vil gå efter at afskaffe dem. Der er behov for at signalere, at den danske EU-politik er på sporet,« siger han.

Stor forhindring for VO-regering

Selv om DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, har gjort det klart, at ja-partiernes aftale om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning »isoleret set« ikke vil forhindre partiet i at sidde i regering med Venstre, har han også gjort det klart, at de to partiers uenigheder om EU-politikken er en væsentlig knast i forhold til et regeringssamarbejde.

Her er partierne både uenige om de danske forbehold og Schengen-aftalen, ligesom Dansk Folkeparti vil sende mere ny EU-lovgivning til folkeafstemning – herunder en eventuel dansk indtræden i bankunionen. Også spørgsmålet om grænsekontrol splitter partierne.

Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa, mener da også, at Europa-politik er den »allerstørste forhindring for et regeringssamarbejde mellem Venstre og DF«. Han mener også, at det vil være at presse citronen til det yderste, hvis Dansk Folkeparti på den måde vil låse Venstre til en EU-kritisk linje uden mulighed for at afskaffe forbeholdene.

»Hvis Venstre giver efter, vil Danmark komme til at ligge længere ude i Atlanterhavet end Storbritannien. Jeg tror ikke, Venstre går med til det,« siger Bjarke Møller.

Tilbage i Dansk Folkeparti fastholder Morten Messerschmidt, at det vil være »helt utidigt at afskaffe forsvarsforbeholdet i en tid, hvor man i Tyskland taler om at lave en EU-hær«.

»Det kommer ikke til at ske. Vi er meget åbne over for at deltage i forskellige militære aktioner med vores gode allierede, men det bliver altså i NATO-sammenhæng,« siger han, som også »forventer«, at Venstre vil være »lydhør« over for partiets modstand mod at afskaffe flere forbehold, selv om Dansk Folkeparti står uden for en regering:

»Nu lykkedes det os jo at overbevise Venstre om at gå den britiske vej i forhold til at begrænse EU-borgeres adgang til velfærdsydelser. Så mon ikke, det også vil blive tilfældet i forhold til de danske forbehold.«

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, forsøger i øjeblikket at danne en ny regering med sig selv som statsminister. I går måtte han opgive at danne en borgerlig flertalsregering. Derfor indkaldes Folketingets partier i dag til en ny dronningerunde.

Læs mere