DF vil have grænsekontrol til folkeafstemning

Samtidig med at Lars Løkke Rasmussen præsenterer sin smalle Venstre-regering, bebuder Dansk Folkeparti hård kamp for sin mærkesag om grænsekontrol efter britisk forbillede, som ifølge DF bør sendes til folkeafstemning.

Dansk Folkeparti kræver ikke blot grænsekontrollen genindført, de vil også have den nye regering til at sende spørgsmålet til folkeafstemning. Billedet er fra den gamle grænsestation i Sæd. Arkivfoto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Når Lars Løkke Rasmussen (V) i dag bliver udnævnt som Danmarks nye statsminister, vil han allerede fra dag ét stå over for benhårde krav om genindførelse af grænsekontrollen fra Dansk Folkeparti, som vil have spørgsmålet sendt til folkeafstemning.

»Vi går efter modellen fra Storbritannien og Irland, som er fuldt medlem af Schengen-samarbejdet med undtagelse af politi og toldere ved grænsen. Den model vil vi rigtigt gerne have. Hvis ikke det kan lykkes at skabe et flertal i Folketinget, kunne man jo spørge befolkningen, om de foretrækker Schengen-modellen fra i dag, eller om de foretrækker den britiske model,« siger Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti:

»Så ville man en gang for alle slippe for diskussionen og bare lade befolkningen bestemme det.«

Siden valget har DF forhandlet med Venstre om at indgå i en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen, men forhandlingerne strandede bl.a. på spørgsmålet om grænsekontrol.

Nu vil DF – der blev det største parti i den borgerlige lejr ved folketingsvalget – i stedet forsøge at presse sine valgløfter igennem, når Løkke som statsminister inviterer til finanslovsforhandlinger.

»Væksten i den offentlige sektor, grænsekontrol og forholdet til EU har gjort, at vi ikke går med i regeringen. Lars Løkke Rasmussen ville meget gerne have os med, men det var for, at vi skulle gennemføre Venstres politik. Det ville vi ikke. Nu kommer der så forskellige forhandlinger. Der kommer finanslove og andre forhandlinger, som vi så må se, hvor bærer hen. Det var den måde, vi opererede på i 00erne, og det er måden, vi har tænkt os at operere på nu,« siger Søren Espersen.

Thorning-regeringen skrottede i 2011 den model for fast grænsekontrol, som DF fik igennem under den forrige Løkke-regering. Ifølge Weekendavisen har regeringsapparatets jurister efterfølgende vurderet, at det vil være et brud på Schengen-reglerne at vende tilbage til denne model.

Holland har siden indført en mindre vidtgående model med grænsekontrol efter en slags stikprøveprincip, og den er blåstemplet af EU-Domstolen.

Søren Espersen ser Hollands model som »et skridt på vejen«.

»Men den er alt for begrænset. Det kan være en mellemløsning, indtil folket har talt.«

Frem for den hollandske model ser Dansk Folkeparti hen mod den britiske model for kontrol ved grænserne.

Dansk Folkeparti har før fastslået, at partiet ønsker en generel folkeafstemning om Schengen-samarbejdet, men først nu påpeget, at man konkret ønsker den britiske model valgt til.

Med DF-meldingen står det helt klart, at Kristian Thulesen Dahl og co. ikke vil vige tilbage fra at udfordre den nye Venstre-regering.

»Vi har ikke nikket til det her regeringsgrundlag. Vi har heller ikke rystet på hovedet. Vi har sagt »nå«. Mange tror, at vi har sagt ja til det her regeringsgrundlag. Det har vi ikke. Vi har sagt »lad os se«. Bortset fra Venstre er de tre andre partier ikke bundet af det her. Det er ikke sådan, at vi står bag et regeringsgrundlag, og vi har hverken sagt ja eller nej til noget som helst. Det har vi slet ikke gjort,« siger Søren Espersen.

Juridiske muligheder

Jørgen Albæk Jensen, juraprofessor ved Aarhus Universitet, forklarer, at folkeafstemninger kan fremkaldes på to måder i henhold til grundloven. Enten vedtager et politisk flertal, at der holdes en vejledende folkeafstemning om en sag. Alternativt kan et mindretal på 60 mandater lægge en konkret lov ud til danskerne, efter at et flertal i Folketinget har vedtaget den.

Men hvis DF alligevel formår at samle et flertal for en lov om mere grænsekontrol, hvorfor så overhovedet sende den til folkeafstemning efterfølgende, spørger Jørgen Albæk Jensen:

»Det giver ikke rigtig nogen mening. Derimod kunne man måske forestille sig, at den kommende regering ville gå med til at afholde en vejledende folkeafstemning om et forslag, den ikke selv støtter, for at komme Dansk Folkeparti i møde,« siger han.

Ifølge grundloven kan love, der har til formål at opfylde Danmarks traktatmæssige forpligtelser, ikke sendes til folkeafstemning via et mindretal på 60 mandater.

Men fordi grænsekontrolforslaget handler om at udfordre og ikke opfylde traktaterne, er en folkeafstemning juridisk mulig, vurderer Jørgen Albæk Jensen.

Ifølge en Gallup-måling foretaget for Berlingske erklærer 65 pct. af blå bloks vælgere sig enige eller overvejende enige i, at Danmark bør indføre fysisk grænsekontrol. 32 pct. er uenige. Ser man på alle vælgere, svarer 45 pct., at de er enige eller overvejende enige i, at Danmark bør indføre fysisk grænsekontrol. 49 pct. svarer det modsatte.

Målingen er foretaget den 22. juni blandt 1.044 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Rød blok imod grænsekontrol

På Christiansborg er alle partier i rød blok imod grænsekontrol, mens der langt ind i den borgerlige lejr er en skepsis over for at genindføre den faste grænsekontrol, sådan som DF ønsker. Dermed vil det blive mere end vanskeligt for Dansk Folkeparti at skabe et flertal her.

Søren Espersen håber alligevel, at partierne på Christiansborg kan finde sammen om at spørge danskerne, så sagen kan afgøres én gang for alle. Han lægger ikke op til traktatbrud, men sigter efter den britiske model.

»Vi ønsker at forblive i Schengen med alle de fordele, der er forbundet med det, herunder politisamarbejdet, men med ret til politi og toldere på grænsen.«

Det var op til redaktionens deadline lørdag aften ikke muligt at få en kommentar fra Venstre-toppen til DF-kravet.

Næstformand Kristian Jensen (V) og politisk ordfører Inger Støjberg (V) vendte ikke tilbage på Berlingskes henvendelser. Ej heller folketingsmedlemmer, der normalt forholder sig til EU-spørgsmål, ville kommentere spørgsmålet aftenen inden, der blev sat navn på Løkkes nye ministre.

»Det mener jeg ikke noget om,« sagde EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

»Lige præcis nu tror jeg, at jeg springer over,« lød det fra Eva Kjer Hansen (V), formand for Folketingets Europaudvalg siden 2011.