DF vil have gendarmer på grænsen

I 1969 afskaffede Danmark gendarmerne, som var en blanding af militær, politi og toldvæsen, der bevogtede grænsen. Nu vil Dansk Folkeparti give det glemte korps en genfødsel. Det er en rigtigt dårlig idé, mener regeringen, Socialdemokraterne såvel som betjentene.

»Jeg så da gerne, at politiet fik flere ressourcer, men det er ikke nok i sig selv, og der er behov for at holde fast i den permanente tilstedeværelse ved grænsen,« siger Peter Kofod Poulsen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Schengen-samarbejdet har fejlet. Migrantstrømmene vil fortsætte. Derfor skal et grænsekorps, der blev nedlagt i 1969, tilbage på den dansk-tyske grænse.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, der vil genindføre gendarmeriet, som i flere perioder fra 1839 til 1969 gik vagtpatrulje i grænselandet for at holde ubudne gæster ude langs de 68 kilometer landfast grænse mellem Danmark og det øvrige Europa.

»Den kontrol, vi har nu, fungerer ret godt. Den er bare ikke stærk nok, og samtidig kræver den meget store politiressourcer, der må tages ude fra de andre kredse rundt om i landet,« siger Peter Kofod Poulsen.

Schengen »har spillet fallit«, og det er nu op til Danmark selv at sikre sine grænser mod uinviterede flygtninge eller migranter, mener Peter Kofod Poulsen. Det naturlige spørgsmål er, hvorfor man ikke bare giver grænsepoliti eller toldere flere ressourcer og beføjelser. Men det ser Peter Kofod Poulsen ikke som en holdbar løsning.

»Jeg så da gerne, at politiet fik flere ressourcer, men det er ikke nok i sig selv, og der er behov for at holde fast i den permanente tilstedeværelse ved grænsen,« siger Peter Kofod Poulsen.

Peter Kofod forestiller sig, at uddannelsen til gendarm kan være kortere end politiuddannelsen, som i dag tager to år, og at den skal være fokuseret primært mod bevogtningsopgaver og ID-kontrol.

Betænkeligheder i betjentenes rækker

Formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, ser ikke DF-forslaget som optimalt og vil have opgaverne med grænsebevogtning klaret af betjente, ikke af et nyt korps med kortere uddannelse.

»Vi har et enhedspoliti, og det skal vi værne om. Alt, der går på kompromis med dette, er et skråplan. Det virker lidt panikagtigt,« siger Claus Oxfeldt.

Han anerkender dog, at der er brug for flere ressourcer til at løse opgaverne med grænsekontrollen, men mener, at disse opgaver skal løses ved at give politiet flere ressourcer og ved at uddanne flere politifolk.

Korpset af gendarmer blev oprettet i 1839 og deltog på dansk side i krigen mod prøjserne i 1864. Gennem tiden har deres rolle dog primært været grænsebevogtning, og det er da også den funktion, som et nystartet gendarmeri skal have ifølge retsordføreren fra DF.

Forslaget skal drøftes på DFs sommergruppemøde, og Peter Kofod Poulsen satser på, at forslaget vil vinde genklang både i parti og i befolkning. Der skal ifølge Kofod være en gendarmstyrke på minimum 450 personer. Det samme antal, der under den nuværende midlertidige grænsekontrol står for grænsebevogtningen ved den dansk-tyske grænse og ved færgeovergangene.

Der har været et markant fald i asylansøgere ved de danske grænser i forhold til 2015, men Peter Kofod Poulsen fastholder, at det er nødvendigt at tage sine forholdsregler. For det er ikke usandsynligt, at en situation, som vi så med flygtninge på motorvejene i efteråret 2015, kan ske igen, lyder det fra DF-retsordføreren.

Det tror regeringspartiet Venstre dog ikke på, og partiets fungerende politiske ordfører, Jacob Jensen, håber, at den midlertidige grænsekontrol netop kun er midlertidig. Derfor er han lodret uenig i forslaget fra Dansk Folkepartis retsordfører.

»Dansk Folkepartis position er, at vi skal lade bommen gå ned og have permanent grænsekontrol, men det har vi ikke nogen interesse i. Vi har en interesse i at have et åbent land med fri bevægelighed,« siger Jacob Jensen.

Heller ikke i oppositionens største parti er der opbakning til gendarmerne. For skal forslaget give mening, skal der eksistere en permanent grænsekontrol, og den får DF ingen opbakning til fra Socialdemokraterne.

»Man kan sagtens finde alternativer til det, DF foreslår, netop ved at have et samarbejde mellem politiet og Hjemmeværnet. Det her handler om, at DF vil indføre permanent grænsekontrol, og der er vi ikke,« siger retsordfører Trine Bramsen.

Socialdemokraterne og Venstre var med til at vedtage, at Hjemmeværnet skulle assistere politiet ved grænsen i ekstraordinære situationer, og Hjemmeværnet får da også store roser. Ifølge Socialdemokraterne skal kun politi og toldere i samarbejde med Hjemmeværnet løse opgaverne ved grænsen, og derfor er en ny uddannelse og et nyt korps helt unødvendigt.

»Vi ser gerne på, om der er flere, der skal supplere politiet i opgaveløsningen, men når det handler om magtbeføjelse, skal det være en politiopgave. Vi skal ikke have nogen med et halvt års uddannelse, der går med våben ved grænsen,« siger Trine Bramsen.