DF vil bruge halvdelen af udviklingsbistanden på klima

Valgnederlaget i juni har fået Dansk Folkeparti til at sammensætte en samlet klimapolitik for første gang.

Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt, er skeptisk på regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Han vil dog ikke afvise, at partiet vil gå med i en aftale om en ny klimalov. (Arkivfoto) - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Der er gennem de seneste år kommet stigende fokus på klima i befolkningen, og Dansk Folkeparti er nu klar med en samlet politik på området.

Klimaordfører Morten Messerschmidt forklarer, at Dansk Folkeparti efter valget i juni har fundet det nødvendigt at have en skarpere klimadagsorden. Ved valget gik DF fra 37 til 16 mandater i Folketinget.

»Vi skulle nok have været mere skarpe på at brande klimapolitik, som fyldte meget i valgkampen, men vi har traditionelt set tænkt det under energipolitikken.«

»Nu tager vi konsekvensen af det og lancerer en afbalanceret klimapolitik,« siger Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti foreslår blandt flere tiltag, at halvdelen af ulandsbistanden fremover bliver øremærket klimaformål. Det tæller tiltag i de lande, der er hårdest ramt af klimaændringer.

I 2019 ligger Danmarks udviklingsbistand på 16,6 milliarder kroner.

»Vi hører meget om, at konsekvenserne af global opvarmning kan være flere klimaflygtninge.«

»Derfor finder vi det naturligt, at vi skal bruge en stor del af udviklingspengene på at nedbringe CO2-udslip i udviklingslande.«

»Man kan for relativt få midler sammenlignet med Danmark nå meget langt i lande i udviklingsstadier,« siger Morten Messerschmidt.

Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke roser ifølge DR Dansk Folkeparti for at melde sig ind i klimakampen.

Forslaget om at bruge af udviklingsbistanden er dog ifølge Mellemfolkeligt Samvirke en forkert vej at gå. Generalsekretær Tim Whyte siger til DR, at de penge skal gå til uddannelse og bekæmpelse af sygdomme.

Regeringen og støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten har givet hinanden håndslag om et mål om at skære CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Dansk Folkeparti er ikke sikkert på, at det er realistisk, men Morten Messerschmidt vil ikke afvise, at partiet vil kunne gå med i en klimalov med regeringen.

Messerschmidt kalder det afgørende, hvordan man når derhen.

»Vi er mest optaget af, at vi når det på en måde, hvor det ikke skader dansk konkurrenceevne og koster arbejdspladser.«

»Man kan komme så langt foran, at de andre på den globale scene mister os af syne,« siger han.

/ritzau/