DF: Vi vil ikke skabe usikkerhed om efterlønnen

Dansk Folkeparti vil ikke afskaffe efterlønnen eller bryde velfærdsforliget. Men næstformand Kristian Thulesen-Dahl forstår Lars Løkkes behov for at tale økonomiske reformer, især under optakten til et valg.

- Vores politik er at holde fast i velfærdsforliget. Det er folks udgangspunkt for at gå på pension i disse år, siger Kristian Thulesen-Dahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thulesen-Dahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Venstre skal ikke vende sig til sit normale støtteparti, Dansk Folkeparti, for at få hjælp til et hastigt, endegyldigt farvel til efterlønnen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger i store annoncer i dagens aviser op til ”økonomiske reformer”, og flere kilder udtaler til morgenens aviser, at Løkke formentlig vil varsle et opgør med efterlønnen allerede i sin nytårstale den 1. januar.

LÆS OGSÅ: Thomas Larsen: Løkke i historisk satsning

Socialdemokraternes finansordfører har kaldt efterlønstruslen for et ”løftebrud” fra en ”desperat statsminister”, der er truet af dårlige meningsmålinger. Begejstringen er også til at overse hos Dansk Folkeparti, som ikke ønsker at skabe usikkerhed hos de danskere, der har indrettet deres afgang fra arbejdsmarkedet efter de reglerne i velfærdsforliget i 2006:

- Vores politik er at holde fast i velfærdsforliget. Det er folks udgangspunkt for at gå på pension i disse år. Det skaber usikkerhed, hvis vi begynder at lave om på de varsler om forhøjelse af efterlønsalderen, vi gav dengang, og en sådan usikkerhed vil vi ikke bidrage til, siger Kristian Thulesen-Dahl.

DIN MENING: Er det klogt af Løkke at gå til valg på efterlønnen?

Dansk Folkeparti siger dog ”nej” til Lars Løkkes påståede planer på en mere blid og høflig måde, mener Kristian Thulesen-Dahl:

- Venstrefløjen venter end ikke på at høre forslagene, før de pander dem ned. Jeg forstår til fulde Venstres behov for at markere op til et valg, at det er tid til økonomisk ansvarlighed, og at Venstre står for den kurs. Samtidig må vi jo konstatere, at regeringen i sine bestræbelser på økonomiske reformer – på dagpengeområdet, i SU-systemet og for førtidspensionen – er løbet ind i en mur. Det har venstrefløjen ikke villet være med til, siger han.

Men det vil Dansk Folkeparti gerne:

- Vi vil ikke skabe usikkerhed om folks efterløn her og nu. Men det betyder ikke, at der ikke er noget at gøre for at forbedre den offentlige økonomi. Det er forskellen på os og venstrefløjen. Vi kan godt se behovet for reformer, når der efterhånden står flere uden for arbejdsmarkedet end indenfor. Vi ved fra en undersøgelse i Ældresagen, at op mod en tredjedel af de nuværende efterlønnere gerne ville være i job, men har følt sig presset ud. Hvis vi kunne få flere i job og skabe mere fleksibilitet, ville det gavne alle.

Han ser Løkkes udmeldinger som et kampråb forud for det folketingsvalg, der kommer indenfor de næste 11 måneder, ikke som konkret politik, Dansk Folkeparti vil blive afkrævet støtte til her og nu:

- Statsministeren og V må gøre op med sig selv, hvad de vil. Vi skal gøre klart, hvad der er Dansk Folkepartis politik. Og det er ikke at skabe usikkerhed for dem, der skal på efterløn de kommende år. Jeg kan heller ikke forestille mig, at man vil begynde at lave forhandlinger om efterlønnen i det eksisterende folketing. Lige nu handler det om, at vi hver især fortæller befolkningen, hvad vi ønsker at gå til valg på, siger Thulesen-Dahl.