DF: Vi må opgive drømmen om demokrati i Afghanistan

DF siger tøvende ja til at flere danske soldater skal til Afghanistan. Men formålet er kun at bekæmpe terror.

Foto: Simon Skipper. Arkivfoto. DF siger tøvende ja til at flere danske soldater skal til Afghanistan. Men formålet er kun at bekæmpe terror.
Læs mere
Fold sammen

Dansk Folkeparti vil have det gjort klart, at formålet med at udsende danske soldater til Afghanistan ikke er at indføre demokrati i landet.

Det er alene at sikre den vestlige verden mod, at der oprettes terrorceller, mener udenrigsordfører Søren Espersen (DF).

Han vil tage debatten op i Udenrigspolitisk Nævn torsdag, efter at DF har besluttet at sige »tøvende ja« til at øge det danske styrkebidrag.

»Hvis det drejer sig om at indføre demokrati i Afghanistan, vil det aldrig nogensinde lykkes. Og selv hvis man får indført demokrati og frie valg, så vil Taliban vinde,« siger Søren Espersen.

Han mener, at Taliban er utroligt populære i Afghanistan og har op til 80-90 procent af befolkningen bag sig.

»Det afgørende er, og det vil jeg gerne have regeringen til at sige, at vi er her for at sikre Vesten og Vesteuropa mod oprettelsen af nye terrorceller,« siger Søren Espersen.

/ritzau/