DF-vælgere vil hellere i regering med Mette Frederiksen end Lars Løkke

Dansk Folkeparti skal hellere samarbejde med Socialdemokratiet end Venstre, mener DFs vælgere. Det viser ny måling ifølge TV 2.

Mette Frederiksen(S) og Kristian Thulesen-Dahl er åbne for at danne regering sammen. Ny måling viser, at DFs vælgere bakker op om det nye samarbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er rykket tættere på hinanden i den seneste tid, og afviser ikke, at de kan danne regering sammen på et tidspunkt.

Nu viser en ny Megafon-måling for TV 2, at DFs vælgere bakker op om det nye samarbejde.

48 procent af Dansk Folkepartis vælgere foretrækker således en S/DF-regering, mens 36 foretrækker en V/DF-regering.

Det er ikke første undersøgelse, der viser, at DFs vælgere bakker op om det nye parløb. Onsdag viste en Gallup måling for BT, at 28,8 procent mener, at Mette Frederiksen er bedst egnet som statsminister mod kun 17,4 procent, der mener at Lars Løkke Rasmussen er den bedst egnede.

Det kan gøre ondt på Lars Løkkes regering, at samarbejdet mellem Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) blomstrer. Det skrev Berlingske i en analyse 5. februar.

Nyheden om DF vælgernes støtte til en S/DF regering og til Mette Frederiksen som statsminister kommer oveni målinger, der viser at knap hver fjerde af Dansk Folkepartis vælgere flygter fra partiet.

Peter Skaarup mener, at vælgerflugten kan forklares med »Messerschmidt-krisen« alene.

Men ifølge DF-kender Erik Meier Carlsen befinder partiet sig i en dyb krise, der i højere grad skyldes partiets nye position i dansk politik. Og den nye, blomstrende alliance er kun til fordel for Socialdemokratiet, mener han.

Målingen for TV 2 viser samtidig, at 51 procent af DF-vælgerne mener, partiet har mest til fælles med S, mens 30 procent mener, DF politisk er tættest på Venstre.

Megafon-målingen er baseret på en undersøgelse blandt 400 personer, der i dag ville stemme Dansk Folkeparti, og undersøgelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed.