DF-vælgere blåstempler offentlige besparelser

To ud af tre DF-vælgere er enige i, at der kan spares penge i den offentlige sektor, uden at det går ud over service til borgerne, viser ny undersøgelse. Meldingen vækker begejstring i Venstre.

Foto: Søren Bidstrup

Der kan skæres i den offentlige sektor, uden at det går ud over den service, det offentlige leverer. Det udsagn erklærer to ud af tre DF-vælgere sig helt eller delvist enige i i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Dermed er DF-vælgerne akkurat lige så positive over for offentlige besparelser som Venstre-vælgerne og blå bloks vælgere som helhed. Og den melding bliver modtaget med kyshånd hos Venstre.

»Det siger da noget om, at Dansk Folkepartis vælgere også på det her område deler vores synspunkter om, at den offentlige sektor populært sagt kan løbe lidt længere på literen, og at der er områder, hvor vi kan finde besparelser. Også her er der grobund for, at vi kan finde fælles fodslag med Dansk Folkeparti,« siger Venstres økonomiordfører Jacob Jensen (V) til Ugebrevet A4.

Han peger på aktiveringsindsatsen og udlændingeområdet som oplagte områder at starte jagten på offentlige besparelser.

Besparelser i den offentlige sektor - og ikke mindst Venstres forslag om nulvækst - bliver et af de absolutte hovedtemaer i den kommende valgkamp. Mens Socialdemokraterne vil slå hårdt på at bevare »Det Danmark, du kender« med en dertilhørende vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent, så vil Venstre med nulvækst argumentere imod, ’at verdens største offentlige sektor bliver endnu større.’

I blå blok har Dansk Folkeparti påtaget sig rollen som velfærdssamfundets beskytter og talt for en offentlig vækst på 0,8 procent.

Partiets finansordfører, René Christensen (DF), kalder det »interessant«, at de fleste DF-vælgere i undersøgelsen erklærer sig enige i, at offentlige besparelser kan gennemføres uden at sænke serviceniveauet.

»Når man tænker på, hvad vi bruger skattekronerne til, så kan jeg da også sagtens finde områder, hvor der kan spares. Udgifterne til udviklingsbistand stiger igen; regeringen har lempet tilgangen for asylansøgere, og det koster mange penge; vi bruger et tocifret milliardbeløb på at anbringe børn uden for hjemmet. Der er flere steder, hvor man godt kunne skære ned, uden at det ville betyde noget for borgernes service,« siger han til Ugebrevet A4.

BNB