DF tvivler på effekt af kontrakter til kriminelle unge

To kommuner skal indgå kontrakter med unge småkriminelle om at lægge dårlige vaner på hylden. DF frygter, at unge ikke vil tage en underskrift på en kontrakt alvorlig nok.

Foto: Claus Bech. Peter Skaarup (DF).
Læs mere
Fold sammen

Nogle unge vil ikke se en underskrevet kontrakt om kriminalitet som andet end en god gammeldags besked i meddelelsesbogen.

Det mener Dansk Folkeparti, der tvivler på effekten af Socialministeriets nye kriminalpræventive forsøgsprojekt, »Aftale om god opførsel«, som i to kommuner snart skal få unge på kant med loven til at skrive under på, at de vil opføre sig ordentligt.

Retsordfører Peter Skaarup (DF) mener, det er vigtigt, at politiet spiller en væsentlig rolle i projektet.

»Det er afgørende, at politiet også er involveret på et tidligt tidspunkt. Det kunne for eksempel være, at den unge kommer til en alvorlig snak med uniformeret betjent. Jeg tror, det vil kunne indgyde noget respekt,« siger han og fortsætter:

»Der skal ikke bare være et stykke papir, som for den unge vil blive opfattet som noget, der står i meddelelsesbogen. Det er jo for nogle unge og familier ikke noget, der har den helt store effekt.«

Socialministeriet har udvalgt Randers og Skanderborg som forsøgskommuner i det nye projekt, der er inspireret af en ordning i Storbritannien, skriver Jyllands-Posten. Aftalen kan ifølge avisen komme på tale, hvis en 15-årig eksempelvis har stjålet en cykel eller smadret ruder.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), tager afstand fra, at de unge skal mødes af en betjent, men Peter Skaarup mener ikke, at man skal tage fejl af politiet.

»Når jeg siger, at man skal til samtale med en uniformeret betjent, så behøver det jo ikke betyde, at man møder en betjent fra beredskabet, der er vant til de hårde metoder,« siger DF-ordføreren.

Han forklarer, at det er en sag for politiets kriminalpræventive afdelinger, og at politiet bør gå til samtalen som en slags opfølgning på den præsentation af deres arbejde, der laves på skoler.

»På den måde kan man godt på en god måde få sagt nogle ting, som ikke kan stå i en meddelelsesbog,« siger Peter Skaarup.