DF står til 13,7 procent i Gallup-måling: »Vi er opmærksomme og lytter på signalerne«

Dansk Folkeparti går tilbage i en ny Kantar Gallup-Måling. Gruppeformand i partiet, Peter Skaarup, mener, at tilbagegangen kan skyldes tvivl om, hvad sundhedsreformen indebærer.

»Vi havde hellere set, at vi stod til fremgang. Men vi er også bevidste om, at vi ikke kan opretholde den fremgang, vi fik fra sidste gang,« siger gruppeformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup. Mads Claus Rasmussen

Dansk Folkeparti tager endnu et dyk i en ny Kantar Gallup-måling, hvor partiet står til at få 13,7 procent af stemmerne.

Dermed står Dansk Folkeparti til miste 13 af dets folketingspolitikere i forhold til forrige folketingsvalg, hvor partiet fik 21,1 procent og 37 mandater. Den statistiske usikkerhed for Dansk Folkeparti er dog på plus/minus tre procentpoint.